Det ældste Skovgårde

Cirka 1700-1850 – Bent Stougaard beretter

 

Skrevet af Tine Rydahl


Jeg er stødt på en guldåre! Han hedder Bent Stougaard Nielsen og har også sommerhus her i Skovgårde, nærmere bestemt på Gyvelvej 13. Hans kone Kirsten (Kisser) er i øvrigt søster til Christian Staugaard Nielsen, hvis fortælling også er nedskrevet. 


Bent har tidligere været økonomichef i Aarhus Amt, men som nyslået pensionist begyndte han at læse historie på Aarhus Universitet, hvorfra han har sidefag i historie.


Det er baggrunden for et fornemt stykke arbejde, hvor Bent allerede for en del år siden har kortlagt områdets historie. Der findes nemlig ikke noget samlet på skrift om Skovgårdes historie, så Bents arbejde er resultat af egen forskning.
Vi har aftalt, at jeg offentliggør store dele af Bents arbejde, så det kan komme interesserede til gavn. Jeg gør jo selv mest i interviews, så disse mere historiske oplysninger supplerer dermed på bedste vis. 


Bent skriver:
Dette notat giver en oversigt over mine to notater om Skovgårde for 1700-tallet og perioden 1795-1850. Ved beskrivelsen af gårdene er der fra omkring år 1800 anvendt de matrikelnumre, som først officielt blev indført i 1844.

Borgen Skovgård nedbrændte i 1541. Den blev ikke genopført på stedet, men der blev i 1500-tallet opført en større gård ca. 300 meter mod øst lige nord for den nuværende Nordkystvej på et sted som kaldes Klammerhøj. 

I årene 2000-2002 foretog Kulturhistorisk Museum Randers en udgravning af en del af gården. Det område, som museet frilagde, udgjorde tæt på en femtedel af det bebyggede areal. I alt blev der frilagt en ca. 200 m2 stor bygning med en lang række af byggefaser med blandt andet to ovnanlæg, tre kælderanlæg, et tårn og en åben gårdsplads. Efterfølgende blev udgravningen dækket med et tykt lag muld.

Ifølge Sejr Jensens bog ”På Kryds med Sejr” fra 2004 var gården på 23 tønder hartkorn i 1662. I kilderne fra 1700-tallet og frem er Skovgårde ejerlav anført til ca. 18 tønder hartkorn. Det kunne tyde på at gårdens areal i 1662 har omfattet et større areal end Skovgårde ejerlav.

Skovgårde i 1700-tallet
Den gård, der blev opført i Skovgårde efter borgens brand i 1541, var i brug frem til anden halvdel af 1750’erne, hvorefter gårdens jorder blev opdelt i 3 gårde, og den gamle gårds bygninger blev nedbrudt. Fra midten af 1600 tallet og frem til 1790’erne hørte gården/gårdene under Fjellerup Østergård.

Skovgårde er en del af Nørager sogn og en gennemgang af sognets kirkebog, der er bevaret siden 1694, har givet en del oplysninger om beboerne i Skovgårde i 1700-tallet. I perioden fra 1694 til 1730 er der indført en række dåb af børn for forskellige familier i Skovgårde, men der har kun været en familie ad gangen. Det har været en almindelig bondefamilie. Det fremgår af, at fadderne ved børnenes dåb har været personer fra de omkringliggende landsbyer. De har formentlig taget sig af gårdens drift. 

Derudover har der været 3 dåb af børn, hvor både forældrene og fadderne har tilhørt overklassen. Disse familier har formentlig kun boet på gården i kortere perioder.

I perioden fra 1730 til 1754 er der ingen oplysninger om beboere i Skovgårde i kirkebogen for Nørager. I denne periode hørte Fjellerup Østergård med underliggende gårde under Gl. Estrup. 

Ved salget af Fjellerup Østergård i 1754 oplyses i skødet, at birkedommer Amdi Bang boede på gården i Skovgårde. Det kunne tyde på, at gården i Skovgårde i Gl. Estrups ejertid er blevet beboet af en af de højere funktionærer ved godset, og at de kirkelige handlinger for disse beboere ikke er foregået i Nørager kirke. Fra slutningen af 1750’erne og frem omtales de 3 familier, som havde de 3 gårde i fæste jævnligt i kirkebogen for Nørager. Det tyder på, at de 3 fæstegårde er etableret på dette tidspunkt.

Fjellerup Østergård med underliggende bøndergods blev handlet adskillige gange fra 1754 og frem til slutningen af 1700-tallet. I hele denne periode var de 3 gårde i Skovgårde fæstegårde under Fjellerup Østergård. 

I første halvdel af 1790’erne solgte Fjellerup Østergård de 3 fæstegårde i Skovgårde til Rasmus Christensen, der var ejer af herregården Vedø ved Kolind. De 3 gårde blev udskiftet i 1794, hvilket betød, at gårdene fik deres jord samlet omkring gårdene.

Året efter, i 1795, solgte godsejeren på Vedø de 3 fæstegården til Hans Kondrup Hansen, som bosatte sig på den ene af fæstegårdene ”Ruingården” (matr. nr. 4-5). De to andre gårde fortsatte som fæstegårde med de hidtidige fæstere Søren Krause (matr.nr. 1 og 2) og Jens Pedersen Rug (matr. nr. 3).

Allerede i 1798 solgte Hans Kondrup de to af fæstegårdene (matr. Nr. 1+2 og 3) til godsejer Chr. Lang på Hessel ved Grenå. Den gård han selv boede på (matr. nr. 4), solgte Hans Kondrup Hansen i 1802 til Jens Christian Pedersen Trold på Estrup Mølle. Af dette skøde fremgår det, at Hans Kondrup Hansen var flyttet fra Skovgårde og var konstitueret toldkasserer og postmester i Bogense på Fyn.

Skovgårde 1800-1850
Godsejeren på Hessel, Chr. Lang, solgte i sommeren 1803 sine to fæstegårde i Skovgårde til fæsterne af de to gårde, Søren Krause og Jens Pedersen Rug. Søren Krause og Jens Pedersen Rug og deres fædre havde været fæstere af de to gårde siden Skovgårde ejerlav var blevet opdelt i 3 gårde i anden halvdel af 1750’erne.

Medens gårdene var fæstegårde, skete der ingen ændringer i gårdenes jordtilliggende, men efter at gårdene i begyndelsen af 1800-tallet var blevet selvejergårde, blev de handlet flere gange, ligesom der blev solgt jord fra nogle af gårdene. 


Udviklingen er beskrevet nedenfor med udgangspunkt i de 3 fæstegårde, der var i Skovgårde i begyndelsen af 1800-tallet, og som nedenfor er anført med romertal I,II og III, jævnfør kortet.


Gård nr. I (matr. nr. 1+2+7)
Denne gårds jord lå i den nordøstlige del af ejerlavet og gården lå, enten der hvor familien Daugards eller Johs. Sørensens gård lå. Efter at Søren Krause (den yngre) havde købt sin gård til selveje i 1803, blev den solgt videre et par gange og derefter delt i to gårde (matr.nr. 1 og 7) og (matr. nr. 2).

Den ene gård (matr.nr. 1 og 7) blev i 1810 overtaget af Rasmus Jensen. Han solgte den østlige del af jorden (matr.nr. 7) til Thomas Jensen i Hegedal, der i 1827 solgte den videre til Jens Bredgaard ved Rygård Strand. Thomas Jensen havde matr.nr. 1 i 34 år til 1844, hvorefter han solgte den til sønnen Jens Rasmussen. Denne gård tilhørte fra 1950’erne Johs. Sørensen og hans bror Frede. På matr.nr. 7 ligger Dalgård Camping i dag.

Den anden gård (matr.nr. 2) blev i 1804 solgt til Søren Mortensen Krog, der havde gården til sin død, hvorefter enken i 1835 solgte gården til Mads Pedersen. Denne gård blev i 1930 overtaget af familien Daugaard.

Gård nr. II (matr. nr. 3+6+8)
Denne gårds jord strakte sig skråt igennem ejerlavet fra stranden i den vestlige del af ejerlavet til den østlige del af ejerlavet mod syd. Gårdens bygninger lå formentlig ved Skipperholmen.

Denne gård blev i 1803 købt til selveje af Jens Pedersen Rug, som havde haft den i fæste siden 1790, hvor han overtog fæstet efter sin far. Jens Pedersen Rug overdrog omkring 1820 gården til sin stedsøn, Rasmus Mortensen Rug. Efter et par handler blev gården omkring 1830 overtaget af Hans Nielsen Tækker.

I den periode blev der fra gården solgt to jordarealer, som ved matrikuleringen fik nr. 6 og 8. Matr. nr. 6 på 13½ tønder land, der lå mellem Nordkystvejen og Nordvangsvej ved grænsen til Rygårde ejerlav blev solgt til Søren Rasmussen Bredgaard og sammenlagt med hans ejendom ved Rygård Strand. Matr.nr. 8, der lå ved Gl. Fjellerupvej i den østlige del af Skovgårde ejerlav ved grænsen til Hegedal ejerlav, blev omkring 1818 solgt til Rasmus Sørensen, der var gårdmand i Hegedal.

Hans Tækker solgte i 1837 den sydlige del af sin gårds jord (ca. 58 tønder land). Køberen var Eskild Andersen, som opførte bygninger ved Gl. Fjellerupvej til landbrug og beboelse og indrettede lokaler til kro og købmandsbutik. Han havde forinden fået bevilling til at drive kro på stedet. Kroen blev kaldt Skovgårde kro og her var der kro til 1878. Derefter blev kroen, der var opført i bindingsværk, nedbrudt og flyttet til Vivild, hvor den blev placeret ved hovedgaden overfor den bygning, hvor sparekassen i dag har til huse. Ejendommen, hvor kroen havde ligget, fortsatte som landbrugsejendom. Ejendommen ligger der stadigvæk og bliver i folkemunde kaldt for ”Sultenborg kro".

I 1842 solgte Hans Nielsen Tækker den resterende del af sin gård med den del af jorden, som lå mod stranden til Jens Nielsen Skipper fra Ørsted. Gården lå ved Skipperholmen, der har navn efter den nye ejer.

Gård nr. III Ruingården (matr.nr. 4 og 5)
Denne gårds jord lå i den nordvestlige del af ejerlavet og gårdens bygninger lå syd for den gamle borgruin. Gården blev som nævn købt i 1802 af Jens Christian Pedersen Trold fra Estrup Mølle. For den følgende periode fra 1802 til 1832 har vi foreløbig ingen oplysninger om gården.

I 1832 blev gården solgt ved en offentlig auktion. På dette tidspunkt var gården ejet af kongen (staten). Af auktionspapirerne fremgår det, at det var en ødegård uden bygninger. Ved auktionen blev gården købt af Rasmus Rasmussen fra Fjellerup for 1 rigsdaler, som var det højeste bud. Af købsmaterialet fremgår det, at køberen også fik skattefrihed i 3 år (hartkornskatter). Køberen forpligtede sig til at opføre bygninger på stedet og få gården i ordentlig drift. Han drev gården frem til 1857. Derefter delte han gården op i 3 ejendomme, som han overdrog til sin søn og 2 svigersønner. Gårdene fik jord fra både matr.nr. 4 og 5.

Ruingården ejedes fra 1953 til 2007 af Jens Peter Jacobsen.

Kilder:

  • Kirkebøgerne for Nørager og Fjellerup sogn, som går tilbage til henholdsvis 1694 og 1702

  • Arkivalier fra Rigsarkivet (tidligere Landsarkivet i Viborg) fra Fjellerup Østergård, bl.a. skøder for Fjellerup Østergård, fæste og skifteprotokoller, som alt sammen er tilgængelig på nettet (Daisy –Djurs Nørre herred – Fjellerup Østergård)

  • Sejr Jensen: På Kryds med Sejr, 2004

  • Materiale på nettet om Skovgårde og Fjellerup Østergård

Tegningen illustrerer de tre oprindelige gårde og de 8 matrikler.