EN VIGTIG KILDE TIL SKOVGÅRDES HISTORIE

Skrevet af Tine Rydahl

Bjarne Daugaard - en vigtig kilde til Skovgårdes historie - døde maj 2021, 74 år gammel

Et af mine vigtigste formål med ”Skovgårdes historie” er at interviewe personer, der har – eller har haft – tilknytning til området. For der gemmer sig så mange spændende historier - og pludselig kan det være for sent at få dem frem.

En fantastisk hukommelse

Jeg synes, jeg vandt i lotteriet, da jeg fik kontakt til Bjarne, der var den yngste af de tre sønner fra gården på Nordkystvejen 61. 

Bjarnes forældre Hans og Magda Daugaard købte ejendommen i 1930, hvor Skovgårde var et øde område, som Bjarne beskriver det. De fik sønnen Erling i 1931. Fem år senere, i 1936 kom Jens og ti år herefter, i 1946 efternøleren Bjarne, der også blev døbt Hans efter sin far. “Jeg skulle have været en pige”, konstaterede Bjarne nøgternt, ”men min far blev alligevel stolt af os tre sønner, der alle var inde ved militæret, men i 3 forskellige værn, hhv. hæren, marinen og luftvåbenet”. 

Dette billede af ejendommen, hvis dårlige kvalitet skyldes det er limet på en glasplade, er taget i 1940, hvilket fremgår af teksten på bagsiden

Bjarnes gode hukommelse rakte helt tilbage til hans helt tidlige barneår, hvor han bl.a. oplevede 2 ildebrande, han aldrig glemte. Dels branden på Dalgård, som allerede er beskrevet her på siden, dels da gården Skipperholmen brændte i 1952. 

Bjarne var også min hovedkilde til historien om kiosken, som jeg tidligere har skrevet om. Kiosken blev startet af hans mor Magda og senere overtaget af broren Jens. Jens og Erling lever ikke længere, de døde i hhv. 2005 og 2019.

Bjarne ses her, da han sammen med bl.a Ejvind Nielsen fra Lokalarkivet på Vivild skole, undersøgte resterne af tyskerstillingerne i Skovgårde. Mere om disse i et særskilt indlæg. Billedet er så vidt vides fra 2009.

Naboerne Johannes og Frede kendte Bjarne selvfølgelig rigtigt godt, så det er også baggrunden for en artikel om disse brødre, ligesom Bjarne var en vigtig kilde til historien om Dalgård, der blev til campingplads.

Bjarnes eget liv
“Mine forældre var ikke missionske, min far var med til at starte valgmenigheden i Vivild op i 1947”, fortalte Bjarne. 

“Jeg boede hjemme indtil mit 14. år, hvor jeg kom ud at tjene. Som 15 årig kom jeg ud at sejle, og jeg har også arbejdet ved landbruget, men fandt ud af, jeg gerne ville have en uddannelse. Blev derfor udlært som kok, men efter at have været ude og køre lastbil med en kammerat, fandt jeg ud af, at det var dét, jeg ville. Jeg har bl.a. boet på Sjælland og bestyret en vognmandsforretning derovre. 

Overtager fødehjemmet, men må senere afhænde det igen

Bjarne vendte senere tilbage til Skovgårde og overtog sit fødehjem i 1996 sammen med sin hustru Poula, der drev frisørsalon fra beboelsen. 

Et billede, der viser ejendommen før de nye garager blev lavet

“Jeg solgte grøntsager fra gården, mens vi boede der og byggede de to nye garager. Jeg startede også på en frugtplantage, men måtte give op pga. sygdom. Til sidst kunne jeg ikke noget, jeg ville kalke huset hvert år, men det kunne jeg ikke mere.”

Billedet er taget efter en storm, hvor taget blæste af, vist i 2005

Bjarne måtte derfor afhænde ejendommen omkring 2008 til Susanne og Ove Kjær Christensen, der også ejer den i dag. 

Nordkystvejen 61 (taget i efteråret 2020)

Nordkystvejen efteråret 2020, i dag tilhørende Susanne og Ove Kjær Christensen

Et liv med megen sygdom

Om sygdommen fortalte Bjarne: ”Poula døde for ca. 10 år siden af hjertestop, da boede vi i Grenå. Jeg havde selv en alvorlig sygdomsperiode, herunder en hjerneblødning i 1997 og en blodprop i hjertet i 2001”. 

Senere stødte både leukæmi og kræft i milten til, så Bjarne har så sandelig ikke være forskånet for modgang i sit liv.

Jeg nåede at møde ham og hans samlever Kirsten to gange: dels ved et besøg hos dem i hjemmet i Ryomgård, dels ved et besøg hos os i Skovgårde. Ved sidstnævnte lejlighed gik vi bl.a. rundt på Borgmestervangen og de tilstødende veje, og der var stort set ikke et hus, som Bjarne ikke kunne fortælle noget om. 

I det hele taget var Bjarne en kæmpe kilde til historier om Skovgårde og dens beboere. Jeg har allerede brugt en del fra det meget lange interview, jeg fik med Bjarne sidste år, men der er stadig en del stof tilbage.

Et interview, der blev til en slags nekrolog

Men faktisk har jeg aldrig skrevet et indlæg med fokus på Bjarne selv. Det ville jeg gerne have gjort, mens han levede, men sådan skulle det ikke være. Selvom han havde døjet meget med sygdom i mange år, fik jeg indtryk af, at han havde fået det meget bedre, da vi talte sammen. Men han vidste måske alligevel, at han levede lidt på lånt tid, og i hvert fald døde Bjarne d. 23.5.21, kun 74 år gammel. 

Skovgårde betød meget for Bjarne, det kunne man klart mærke. Meget ofte tog han hertil for at fiske og gå tur, selvom han ikke boede her længere. ”Efter min bypassoperation gik min første tur langs stranden fra Skovgårde til Rygårde”, berettede han. 

Bjarne viser et maleri af sit fødehjem frem. Billedet er taget i 2020 i Bjarne og Kirstens hjem

Her ses maleriet af gården tæt på

Jeg er meget glad for at jeg fik muligheden for at møde og tale med Bjarne og sender mine tanker til hans efterladte, ikke mindst hans børn og hans samlever Kirsten.