(Tine Rydahl, sommer 2+2+)

​

Niels Bundgaard er født i 1926 og således en ældre herre, men huske - og fortælle - det kan han! Niels er tidligere isenkræmmer i Auning og bor stadig i byen. Butikken blev overtaget af Lone, der i øvrigt også bor i Skovgårde, men er senere solgt videre. Niels’ nu afdøde hustru Niels kone blev kaldt Kate, men hed egentlig Anne Kathrine. 

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Niels i sommeren 2020  - det første af mine interviews. Niels fortæller om Skovgårde, bl.a. fra tiden, lige da udstykningen af sommerhusene på Nordvangsvej kom i gang i 1967. 

Tallene i parantes henviser til noterne for neden.

Isenkrambutik i Auning
“Vi kom til Auning i 1954. Der var isenkrambutik i forvejen, men det var ingen god forretning, den var kørt ned. Jeg var isenkræmmeruddannet fra Aalborg og var hos en dygtig mand, jeg lærte meget af. Vi skulle sammen ned og se på Auning-butikken, blandt mange andre. Vi havde ikke bil og nåede først derned kl halv ni om aftenen, men fik hurtigt besluttet at købe. De første år boede familien over forretningen, men i 1977 byggede vi hus i byen.

Sagfører Karl Meilvang hjalp mig med at købe butikken der i 1954, og derefter blev vi venner. Da vi flyttede til Auning, havde vi ikke bil de første 6 år, men det havde Meilvang og vi kørte meget ned til Skovgårde. 

Jeg kunne købe det, der nu er Grøns grunde (Borgmestervangen 14 til 18) for ca.2000 kr engang i slutningen af 50erne. Men det havde vi ikke råd til, for da havde vi jo lige købt forretning, så hver en krone skulle gå til varelager.

Professor Grøn var skovrider/administrator i Løvenholmskoven. Vi kom senere lidt sammen med dem, så jeg fik lov at køre i skoven, der ellers var lukket”.

Meilvangs hus på Borgmestervangen
“Carl Meilvang og Søren G. Nielsen, der var sagførerkompagnoner i Allingåbro, havde en konkurssag med en ejendom, der havde den strimmel jord, der nu er Borgmestervangen, samt noget jord på den anden side af vejen. Det var før Nordkystvejen. Ingen ville købe jorden, så de besluttede at købe de to nederste dele af Borgmestervangen - det, der nu er nr. 22, 24 og 26. Meilvang købte nr.22, Søren G. Nielsen nr. 24-26. 

Først lå vi i telt ovre ved Meilvangs. Deres hus blev bygget i midten af 50erne. Karl Meilvang samlede altid søpindsvin og lagde dem hele vejen rundt om huset. Meilvangs flyttede i ca. 1970 til Egå og fik dermed vand tæt på der, så behøvede de ikke også sommerhus ved vandet. Inger Meilvang synes Auning var for lille, derfor flyttede de nærmere Aarhus. Men Karl var ked af, at huset blev solgt (1)

Køb af grund i 1967
Senere møder vi Skovsen (2 ) da vi går tur nede ved vandet og spørger så om, om vi kan købe en grund af ham. “Nej, siger han, det ka do it, jæ er landmand, ikke jordspekulant!” 

Så gik der et par år. Skovsens ejendom var sat i ejendomsskyld for 325.000, det var han utilfreds med. Han gjorde vrøvl over for kommunen, og ville have dem til at købe hans ejendom, men det ville de ikke. Du kan udstykke, sagde de og det gjorde han så. Grundene blev solgt for ca. 750.000 i alt for de ca. 50 grunde. Så de 325.00 fik han reddet ind igen på en god måde. 

På et tidspunkt sagde Meilvang: “Så Niels, nu er det nu, vi skal finde den grund, du gerne vil have”. Vi kom kørende sammen og så, der sad en hare. Vi sad derfor og ventede - vi skal ikke genne den væk, tænkte vi. På den måde fik vi øje på Nordvangsvej 4 og vi gik vi ud og så udsigten. Derfor blev det lige den grund, vi købte! 

Så gik der noget tid og vi skulle til at bygge. Det var i 1967 og der var nærmest ingenting herude. Dengang var der enge med køer og så var der bækken og ellers ikke ret meget andet udover Skovsens ejendom og Vittrups ejendom, fiskerhuset.

Skoven overfor vores hus var der, men var ikke ret stor. Den bestod af små egetræer, der blev plantet af Skovsen med Hedeselskabet hjælp. Da kunne man kigge hen over skoven.