Interview med Emilie Volsing

Interview med Emilie Volsing (kaldet Mille) og hendes datter Mette, Gyvelvej 16, august 2021

Skrevet af Tine Rydahl


Jeg besøgte Mille, der i dag er 89 år og hendes ene datter, Mette, en sensommerdag i 2021 i Skovgårde. Mille er svigerdatter til Holger og Anna Louise Volsing, der fik bygget det første hus på grunden. 

Lærkenæs bygges i 1960

Holger Volsing var direktør for vinfirmaet Riis & Dreyer samt fransk konsul, og parret boede i Randers. De var begge født i 1900, og sommerhuset stod klar i 1960, da Anna Louise fyldte 60 år.

Det første hus - og familiens bil. Det må så være Madsens hus tv.

Huset på Gyvelvej nr. 16 hedder Lærkenæs, og det har det heddet siden det oprindelige hus blev bygget. Ikke fordi, der var lærketræer på grunden, men fordi der dengang var mange lærker, i og med der var marker bag ved huset, fortæller Mille Volsing. 

Både Volsings selv og naboen Madsens havde bil, hvilket ikke var så almindeligt på den tid. 
Mille husker, at der før i tiden var så bart, at når man sagde farvel til gæster i sommerhuset, kunne man se bilen indtil til de nåede op til landevejen. 

Bemærk hvor lille huset var og hvor bart, der var omkring. Huset th må være malermester Flethøjs første hus

Det var Madsens, der først købte grund i Skovgårde, nemlig nabogrunden nr.18. Erling Madsen var salgschef i Riis & Dreyer. Om Madsens købte begge grunde først, husker Mille ikke. Men hun mener, at det var ved et tilfælde, at Hr. Madsen hørte om grundene, og så har han og Hr. Volsing fået idéen sammen. 


Således blev direktøren og salgschefen sommerhusnaboer. De kom fint ud af det sammen og kunne også lave sjov med det. Mille fortæller: ”Fru Madsen (Inger) havde humor og lune: ”Vi ville høre, om konsulen ønsker noget med fra fiskehandleren?”, kunne hun finde på at sige med et glimt i øjet. 

Hr Madsen var glad for at gå til hånde og hjalp Volsings med andre praktiske ting, mens fru Volsing tog sig af meget af havearbejdet, klippede hæk og den slags. En anden god ven fra Riis & Dreyer, Hr. Sckerl, kom jævnligt på besøg i sommerhuset. Han var god til at fikse små praktiske problemer.

Her huset fra en anden vinkel, hvor man også ser nogle af de andre tidlige huse omkring Gyvelvej

”Husets stue havde (og har stadig) vinduer til alle verdenshjørner, det var vigtigt for min svigerfar”, fortæller Mille. F.eks. er der et gavlvindue, der vender mod solnedgangen. Men køkken, toilet og sovepladser var på et meget basalt niveau.


I dag er det et andet og forbedret hus, der står på grunden med udhus, termovinduer mv. Det er bygget på samme fundament, som blot er udvidet lidt. 

Som nævnt var grunden bar mark, da Lærkenæs blev bygget. Holger Volsing fik så foranlediget, at Hedeselskabet plantede grunden til. 

Sådan så forstranden ud dengang

Husene på den anden side af Gyvelvej er kommet til senere, også udstykket af Johannes. Mille husker, at nogle boede i campingvogn, før de fik bygget hus der.

Skrænten foran huset

Jørgen og Mille

Holger og Anna Louise Volsings søn Jørgen blev født i 1932. Han var deres eneste barn.

 

Jørgen og Mille lærte allerede hinanden at kende, da de gik i parallelklasse 1944-1951 på Statsskolen (gymnasiet) i Randers. Men de blev først kærester i 1960, da de mødtes på Grenå-Hundested-færgen, hvor Jørgen sammen med fire venner var på vej hjem til København efter indvielsen af Lærkenæs. Mille er således kommet i sommerhuset lige fra starten.

Jørgen Volsing

Jørgen fik polio som barn og blev lam i det ene ben. Mille husker fra optagelsen til 1. Mellem på Randers Statsskole i 1944, at Jørgen kørte på en 3-hjulet cykel. Han lod han sig imidlertid ikke begrænse af sit handicap. Når han var i sommerhuset, klarede han skrænten op og ned fra stranden på krykker. 


Jørgen var jurist, og var sammen med Mille bosat i København, hvor de sammen fik tre børn.

Livet i Lærkenæs

Der blev holdt på formerne hos Volsings. Men i sommerhuset var det under lidt mere afslappede former end hjemme i villaen i Randers . I sommerhuset var der eftermiddagste hver eftermiddag kl 15, og kl 16 skulle der ”tiffes” (kommer af aperitif), hvor man hilste på hinanden over et glas sherry. 

Fru Volsing ved Lærkenæs

Holger havde fokus på sundhed, men han var også en livsnyder. Det fik han til at gå op i en højere enhed, da han blandt andet var af den overbevisning, at det var sundt at drikke rødvin. 

 

Volsings havde en sifon, de kunne lave danskvand på, hvilket var sofistikeret på den tid. De startede altid dagen med at drikke danskvand. 

Der hygges på terrassen. Jørgen Volsing i forgrunden

Mille og Mette husker, at Holger levede efter en fast rytme, også når han var i sommerhuset. Han startede med morgengymnastik og gik i vandet fire gange om dagen. Badeturene blev talt, og Anna Louise stod klar med et flag, hver gang, han havde nået en ny milepæl. Efter 50 gange i vandet fik han stegt lever, efter 100 gange hakkebøf. 

 

For Volsings var sommerhuset et lille paradis. De var begge glade for sol og strand, og parret var der rigtigt meget i mange år. Mens Holger stadig arbejdede, var Anna Louise der alene en del af tiden. Senere kunne de nyde et fælles otium med somrene på Lærkenæs. 

Hver sommer kom børnebørnene på besøg. Mette husker blandt andet, at de hver aften skulle ned på solnedgangsbænken, hvor de mens de nød solnedgangen over havet altid skulle gætte på, hvor mange minutter, der var, til solen gik ned.

Hr og fru Volsing med sønnen Jørgen

Huset forfalder og Mille og Jørgen overtager

Det er som nævnt ikke det oprindelige hus, der nu står på grunden. Det blev revet ned og bygget op igen. Det var simpelthen i for dårlig stand. Det regnede ind alle steder den sidste sommer, husker Mille og Mette. ”17 steder regnede det ind gennem taget”, fortæller de. ”Det var en regnfuld sommer. Vi lagde aviser ud, der hvor det regnede ind. Når solen imellem brød frem tørrede vi aviserne i solen.” På et tidspunkt trådte Mettes nu tidligere mand gennem gulvbrædderne. 

Grunden var også groet voldsomt til. Hr. Volsing brød sig ikke om tanken om, at der skulle fældes træer eller klippes ned: ”Når Hedeselskabet har sagt det er i orden, så er det det”, lød det bestemt fra ham. 

Hr. og Fru Volsing kunne i det hele taget ikke lide forandringer, tingene skulle være, som de plejede. 


Men på et tidspunkt skar Peter Winter fra A-ly (se særskilt historie om ham) bevoksningen ned efter aftale med Mille og Jørgen, for på et tidspunkt kunne man ikke længere se havet.

”Farmor (Fru Volsing) var kommet på plejehjem, så farfar kom ikke ret meget herud længere. Der var faktisk fem år, hvor der ikke kom nogen og huset forfaldt”, erindrer Mille.  Anna Louise Volsing døde i 1988, 88 år gammel. 

”Jørgen og jeg købte huset i 1996, altså inden min svigerfar døde i januar 1999, næsten 99 år gammel”, fortæller Mille. Men desværre mistede jeg min mand kort tid efter, i februar 1999”.

Mille besluttede at beholde stedet i Skovgårde, dog efter visse overvejelser: ”Mange ville købe det, men jeg beholdt det af hensyn til børnene. Det har jo en fantastisk beliggenhed lige ud til havet. Man kunne ellers sige, at det ville være mere praktisk med et hus på Sjælland, hvor vi bor”. Mille fik så bygget det nuværende hus i 1999. 


Senere, i 2010 er grunden blevet nivelleret, for den var meget tuet, fortæller Mette.

Gyvelvej 16, august 2021

Generationsoverdragelse

I december 2020 blev der lavet generationsoverdragelse, så Mille og Jørgens 3 børn, Hanne, Mette, Holger nu ejer 1/3 hver. 

Mille og Mette Volsing august 2021

Selvom familien bor i hovedstadsområdet, kommer de ofte til Skovgårde. I sommerhalvåret tager Hanne og også Mette med familie ind imellem over på forlænget weekend, og de bruger en del af sommerferien i huset. 


Det samme gælder Holger, når han er hjemme fra Shanghai, og nogle gange er Mille med. 
Den yngste generation, Milles børnebørn, er også glade for at bruge huset, og de kommer her meget. De udgør dermed 4. generation af Volsing-familien i Skovgårde. 

Efterskrift

Jeg (Tine) synes, det er fantastisk spændende at høre om en familie som denne, der på den ene side levede efter det pænere borgerskabs normer i gamle dage, men som på den anden side har nydt det mere primitive liv i sommerhuset. Her var lidt løsere rammer, og sundhed og livsnydelse gik op i en højere enhed. Og her har der ikke været ønske om at bygge nyt og stort, men om at fortsætte med at leve det ”ægte” sommerhusliv. 


Tak til Mille og Mette for en hyggelig og spændende snak om familien Volsing i Skovgårde.