Interview med Henning Vestergaard
tidl. Nordvangsvej 68
(Tine Rydahl, januar 2021)
I forlængelse af interviewet med Sigrid Vestergaard kommer her et interview med en af sønnerne, Henning. Interviewet er fra januar 2021, og der er overlapninger med Sigrids fortælling, men her set med Hennings øjne.
Henning Vestergaard, der er årgang 1955, er nr. 2 af 7 søskende, der boede hos deres forældre, Sigrid og Verner Vestergaard Jensen på Nordvangsvej 68. De andre søskende var: Knud, Randi (død sommer 2020), Erling, Finn, Karin og Frits.
Julebillede med børneflokken i stiveste puds. Fra venstre: Karin, Randi, Hennning, Erling, Knud med Finn på skødet. Frits er endnu ikke født.
Huset, en gammel landarbejderbolig helt tilbage fra 1872, rummede også en overgang Hennings bedstefar, Hans Hansen, da denne var gået på aftægt og inden han kom på plejehjem.
Nordvangsvej 68 i forgrunden. (Kilde: Danmark set fra luften)
Hans Hansen ejede først det vi nu kender som Skovsens gård (Nordvangsvej 25), men da Hans stoppede med at arbejde, lavede han en byttehandel med Nordvangsvej 68. Han fortsatte med at hjælpe til, hvilket der også kunne være brug for, når Sigrid i lange perioder var alene med de 7 børn.
Hans Hansen, Hennings bedstefar (morfar)
Verner Vestergaard, her som brudgom
Henning husker, da bedstefaren fyldte 70 – så var han gammel! – og familien kom på cykel oppe fra Vivild og Tustrup. Gaven var en svesketærte!
Laksefiskeren
Hennings far, Verner Vestergaard Jensen blev af folk på egnen kaldt ”Laksefiskeren”. Han var i ca. 30 år erhvervsfisker, og arbejdede fra hhv. Bornholm og Thyborøn, et par måneder ad gangen. Han var således ikke meget hjemme, men når han en gang imellem kom hjem, ringede han til taxamanden i Nørager, Børge Rasmussen, da familien ikke selv havde telefon eller bil. Så blev Børge blev sendt ned til huset på Nordvangsvej for at hente Sigrid og børnene. De blev kørt til lufthavnen i Tirstrup, hvor Verner kom med flyet og skulle være hjemme en uges tid. Det husker Henning som noget særligt. Og faren havde gaver med til alle.
Der var gode penge i at fiske dengang og der var ingen restriktioner, men en gang i 1960 var det nær gået helt galt. Verner og skipperen Henry Lund og dennes søn var fra Bornholm kommet for langt ud for at fiske, så de endte i russisk farvand og blev taget i russisk fangenskab. Der sad de i 2-3 måneder inden de endelig blev sat fri. Deres fiskegrej, der var noget bedre end det russerne selv havde, blev konfiskeret, det samme skete med deres proviant og andre ting. Men de tre fiskere blev så sendt afsted i fiskekutteren med 80 liter diesel. Dette forslog ikke til rejsen hjem til Danmark, så de måtte sende nødsignal og blev reddet på denne måde.
Et sløret billede af en af Verners fiskerkolleger på fiskekutteren, de arbejdede på
Avisudklip fra 1958, der omtaler russernes tilfangetagelse af Verner og hans kolleger
Denne dramatiske historie blev bl.a. omtalt i Randers Dagblad og Verners kone, Sigrid, fik et chok, da hun en dag åbnede avisen og så et billede af sin mand, langskægget og i russisk fangenskab! Avisen havde fået nys om denne sag før politiet, hvilket den dag i dag undrer Henning. Men medierne havde bedre kommunikationsmuligheder end politiet dengang. Journalisten skrev med et glimt i øjet, at fangerne blev forsøgt udsat for russisk propaganda, men at det prellede af på de tre fiskere.
En god barndom
Når der var sommerferie, tog familien først til Randers for at blive ekviperet. Henning husker f.eks. når der blev købt sko hos Kjær Andersen. Det var det også Børge Rasmussen, der hentede hele familien og kørte dem til Vesterhavet, hvor de boede en uge. Børge selv boede også derovre i den tid og kørte så familien tilbage igen.
Også på andre måder husker Henning barndomstiden som god. Han og de andre drenge legede og gravede f.eks. i klitterne ved stranden, men han husker også den skilteskov af PRIVAT-skilte der var dernede.
Nordvangsvej 68 i familien Vestergaards tid
Da Henning var barn, var der ikke mange andre huse i området. Der var bl.a. Nordvangsvej 25, (senere Skovsens), og Nordvangsvej 58. Dette hus havde tilhørt Hennings oldefar, Theodor Jensen, der også havde været fisker, men som fiskede fra kysten (bundgarnsfisker).
Oldefaren var en tro socialdemokrat, så da Stauning døde i maj 1952, ville Theodor med til begravelsen. Han cyklede hele vejen til København!
Oldefar Theodor på vej til Staunings begravelse i maj 1942
Han var en hård nyser, fortæller hans oldebarn, der godt kan huske oldefaren, selvom han selv var helt lille, da oldefaren levede. Når der var bal i Fjellerup, blev der ofte slået på tæven og oldefaren var mand for at uddele et lag tærsk.
På dette billede, hvor Theodor er omgivet af børnebørn og oldebørn på sin fødselsdag, ser han ganske fredelig ud…Det er Henning i sin fine Harlekinmønstrede trøje på skødet af oldefaren
Der blev også gået til den, når der dengang var bal i forsamlingshuset i Fjerupgårde, kaldet Las Vegas. Når Henning som barn mødte op i skole om mandagen, kunne han se, hvordan forsamlingshuset overfor skolen var helt hærget efter weekendens bondebal. Kom der hankønsvæsener fra f.eks. Fjellerup eller Auning, blev der slåskamp. Udsmideren, Gunnar Jensen, der var en stor, stærk murer, smed gerne ballademagerne ud ad vinduet! Den slags var dog stoppet, da Henning selv blev ung.
Las Vegas juli 2022
Johannes og Frede
Som barn i 1960erne husker Henning også Johannes og Frede Sørensen (omtalt i flere andre artikler). Det var specielt hos dem, idet de havde både telefon og fjernsyn. Johannes var både strandfoged og tolder og Henning husker det flotte, røde skilt på huset, hvor der stod ”Kongelig dansk told” eller lignende og hvor skiltet var prydet med en kongekrone. Det har hidtil ikke været muligt at finde billeder af denne gård, indvendigt, men Henning giver denne beskrivelse af huset, set med barneøjne: Man kom først ind i bryggerset, hvor der stod en gruekedel. Så ind i det lille bitte køkken, hvor brødrenes mor, Kirstine, stod og lavede mad. Videre til spisestuen, med spisebordet ud mod vejen. Her sad Johannes og Frede og spiste, hvad moren serverede. Og de to brødre, der fysisk var meget store, havde en enorm appetit. I den lille Hennings øjne var brødrene rene kæmper!
Stuen var smal og gik hele vejen gennem huset. Den var møbleret med finere møbler, men de var meget gamle og tapetet havde ikke været skiftet i mange år, så det var helt sort.
Johannes Sørensen
Børnene fra området fik lov at komme ind og se TV, hvilket de naturligvis syntes var stort, for ingen andre havde fjernsyn. Telefonen kan forklares med Johannes arbejde, men at de også havde tv, undrer egentlig Henning. Men børnene sad stille og så Flintstone og var der en uhyggelig film, turde de dårligt køre hjem på cykel bagefter. De havde en vis andægtighed overfor brødrene, som Henning beskriver som meget flinke. Selvom Frede var en hjemmefødning, der kun kom afsted, når han skulle klippes (og ofte var det Johannes, der klippede ham), var han hyggelig at snakke med og han vidste alt muligt. Han var særdeles godt orienteret, hvilket har imponeret Henning, for hvor vidste han alt dette fra? Johannes havde som beskrevet i andre indlæg en del hverv, og spillede også violin til folkedans.
Johannes var bl.a. strandfoged og ses her med sin traktor
Ungdomstiden
Henning har i lighed med alle andre fastboende i området gået i mange forskellige skoler. (Mere om skolegang for børnene i Skovgårde området i en senere artikel).
Ungdomstiden husker Henning også med glæde. Han og de andre ”knejter” fik lov til mange ting, og kørte rundt på ulovlige knallerter. Også nede på stranden, hvor Henning mere end én gang har lavet en ordentlig kolbøtte, når min (Tines) far ikke havde fået sænket snoren til spillet, han brugte til at få båden i vandet med. Når drengene kom i fuld fart hen ad stranden og ikke så snoren, måtte de bide i – ikke græsset – men sandet! (Måske var det med snoren med vilje, spekulerer jeg, for at give ”knallertbøllerne” en lærestreg!?)
Familien Vestergaard foran huset, der lige har fået nyt tag på. Det er Henning med det meget lange hår, så vi er formentlig i slutningen af 1960erne. Verner og Sigrid længst til højre
Da ”Laksefiskeren”, Verner, gik på land, arbejdede han i en periode hos en entreprenør i Aarhus, men så var det pludselig til 1/3 af den løn, han var vant til at få som fisker. Som pensionist indrettede han cykelværksted på adressen og mange kan huske, at de fik lavet deres cykler der.
Verner ordner en cykel. Fra Verner og Sigrid tid i Skovgårde Rideklub. Billede udlånt af Inge Mikkelsen.
Henning (og de andre søskende) blev ikke fisker(e), som far, bedstefar og oldefar. Faktisk forbød faren dem at sejle, det var for farligt, mente han. Så familien havde ikke båd. I dag arbejder Henning som teknisk chef hos FinDan Køle- og elteknik, Allingåbro, og bor også privat i byen. Han er gift med Mona Lisa.
De andre søskende er også så nogenlunde forblevet i området. Karin er den, der er kommet længst væk, da hun bor i Malling, ellers bor de andre i hhv. Randers, Holbæk, Voer og resten i Allingåbro.
Henning husker også min (Tine) far, Victor Rydahl Jørgensen, Borgmestervangen 24. Han ”opfandt” vippeportbeslaget, erindrer Henning, der husker at alle i nabolaget skulle have en vippeport i deres garage, bl.a. hos Skovsen. De karakteristiske blågrønne beslag fra Bynx Fabriker kunne ses mange steder derude. Det har været sidst i 1960erne og først i 1970erne. Henning var lidt duperet af min far, bl.a. fordi han kørte sin båd ud i vandet med en gummiged og senere fik han installeret et spil fra en gammel fiskekutter, så han kunne trække båden i vandet med et tov (altså det, Henning på knallert faldt over). ”Satans til spil”, tænkte Henning, når det startede, for det ”peb, så man kunne høre det helt til Lystrup”. (For en god ordens skyld må jeg (Tine) lige tilføje, at spillet, der eksisterer endnu, ikke piber mere – det må være blevet smurt…). Nå, men Henning husker også (som rigtigt mange andre) båden, ”Hamilton jet”, fordi den ”brølede som en ond tyr!”. ”Den var der noget power i”, erindrer han.
Et af de huse, Skovsen selv byggede på Nordvangsvej (nr. 40)
Henning arbejdede også som håndlanger for Karl Skovsen (der har udstykket grundene på Nordvangsvej). Skovsen var nemlig med til at bygge og vedligeholde en masse af husene i Skovgårde. Se særskilt artikel om Skovsens.
Nordvangsvej udstykkes
Da Nordvangsvej blev udstykket, sagde man ifølge Henning, at det var til de fine folk. Altså mere velhavende mennesker end dem, der byggede de små træhuse ovre mod campingpladsen og Magdas ishus. I lighed med andre, husker Henning, at nybyggerne her kom med bussen (de havde jo ikke bil), og at de ofte havde en stak brædder med, som kunne ligge på bussens tagbagagebærer. Så det område var lidt mere kolonihaveagtigt.
Nogle af sommerhusejerne i Nordvangsvej kvarteret, der ofte var forretningsfolk fra Randers, var lidt snobbede og ville ikke hilse. De brød sig heller ikke meget om, at deres børn skulle omgås de halvbeskidte, lokale snothvalpe. De lokale grinede omvendt lidt af drengene fra byen, ”der ikke kunne save i en pind uden at tage fingeren med”. Men så vendte det, for drengene fra byen syntes, det var spændende med de lokale drenge med deres ulovlige knallerter. Og det endte med, at drengene fra by og land blev gode venner. ”Jeg har haft en fantastisk barndom”, konstaterer Henning.
Nu sommerhus i Skovgårde
Henning og hans kone købte i 1991 sommerhuset ”Ebse” på Daugårdsvej 2 (omtalt i interview med Arne Esbensen, hvis far byggede ”Ebse”).
”Ebse” 2021
Fra 2009 havde Henning og Mona desuden det sorte træhus bagved, Lyngbakken 1, som blev brugt til udlejning. Dette blev dog i 2018 solgt til Mai og Lars Øjenholt Lauritsen, der efter at have lejet det i 6 år i træk, meget gerne ville købe det.
Et gammelt billede af Nordvangsvej 68
Hennings barndomshjem på Nordvangsvej 68, er som nævnt helt fra 1872. Ifølge Tinglysning.dk var det i 1966, Hennings far købte huset. Enken Sigrid overtog i 1996. Jørgen Grønkjær Jensen købte så huset i 2003, mens ejeren fra 2006 til 2021 hed Kaj Thyge Thomsen. Huset er nu ejet af Lone Skovbo og Jacob Holmgaard Bak.
Nordvangsvej 68 juli 2022
Hennings mor Sigrid lever endnu, er 91 år og bor i egen bolig i Allingåbro (se særskilt interview med Sigrid) Med Sigrid og her sønnen Henning er jeg igen stødt på en ren guldgrube af viden om Skovgårde før i tiden!
Sigrid Vestergaard, april 2022