Interview med Henny Christensen, Del 1

Skrevet af Tine Rydahl

INTERVIEW MED HENNY CHRISTENSEN, FØDT SKOVSEN, NORDVANGSVEJ 25. 

Hele Nordvangsvej-udstykningen stammer, som mange nok ved, fra Carl Skovsens gård på Nordvangsvej 25.

Jeg havde fornøjelsen af at besøge Henny og hendes mand Thorkild i deres hjem i Mariager. Vi fik en over 2 timer lang snak om familien, gården og området, hvor hun og hendes to søskende Mie og Jens er opvokset. Her kommer første del, der handler om tiden før udstykningen i 1967. Jeg fik også lov at se en masse billeder. Her fornemmer man virkelig, hvordan området så ud dengang, og hvordan det var at drive en gård i 40erne, 50erne og 60erne.

CARL SKOVSEN OG BUDDE OVERTAGER GÅRDEN I SKOVGÅRDE
Carl, der var født i 1919 og også hed Christian, stammede fra Tåstrup mark ved Feldballe og Henny har et stort billede på væggen af farens fædrene gård. Han var kun 7 år, da hans far døde, og Carl havde yngre søskende, så hans drøm om at blive tømrer blev aldrig til noget. I stedet kom han ud at tjene på større gård vest for Herning, sammen med sin bror. De fandt begge en pige der og tog dem med til Østjylland. I 1943, samme år som Carl blev gift med Alberta Viola, med kælenavnet Budde, købte de gården i Skovgårde.

Carl og Buddes bryllupsbillede

Carl og Buddes bryllupsbillede

Her ses, hvordan stuehuset dengang var bygget sammen med kostalden. Senere blev stalden revet ned og grunden udstykket. Her ligger i dag et sommerhus i nr. 27.

Gården var tidligere ejet af Hans Hansen og han forblev i sit pensionistliv som medhjælp/karl på gården, men flyttede hen til sin datter og svigersøn Sigrid og Werner Vestergaard på Nordvangsvej nr 68. Mere om familien Vestergaard i et andet indlæg.

Henny_3.jpg

Gården set fra en anden vinkel

Hennys søster Marie, kaldet Mie, blev født i 1944 og Henny i 1949. I 1955 kom sønnen Jens til.


HENNYS OPVÆKST
Henny kom i skole i Rygård strand i 1956. Hun husker især 3 kammerater fra klassen: Svend fra Rygårde, Arne fra Dalgård og Kristian fra Ruingården.


Om skolen fortæller Henny: ”Jeg begyndte med 2 år i skolen i Rygård strand, men da man i kommunen ikke kunne blive enige om en ny skole, kom jeg derefter til Fjerupgårde, så Stenbjergholdt og endelig Nørager skole. Vi var kun 1 ½ -2 år på hver skole. I de første klasser kom der en bus og hentede børnene, men fra 6. klasse skulle vi cykle selv. Puha, det var ikke spor spændende at skulle cykle i et knoldet hjulspor om vinteren (det var før Nordkystvejens anlæggelse). Der var kun én lærer på hver skole, men 2 i Nørager, da der også var skole i det gamle forsamlingshus der.


Henny husker lærernavne som Skårup i Rygård strand, Fischer i Fjerupgårde, Laurids Gren og hans kone i Stenbjergholt og Pedersen i Nørager. I et senere indlæg kommer der forhåbentlig mere om skolerne i området.

Henny_4.jpg

Henny og Mie

Men udover skolegangen var Henny også med i gårdens drift: ”da jeg var 10 år, malkede jeg køer hver aften med malkemaskine, og var også i marken - det var en naturlig ting”. I nyere tid har Henny været på et marked, hvor der var en stand, hvor man kunne prøve at malke på gammeldags manér. Et barnebarn blev da vældig stolt af sin bedstemor, der kunne malke på den måde!

Henny_5.jpg

Som barn var Henny meget sammen med Helle Petersen (i dag Lautrup), hvis far Frits Petersen, havde sommerhuset Lærkereden på Borgmestervangen 20 (se tidligere indlæg). Det var i øvrigt Frits Petersen, der lærte Henny at svømme. ”Helle og jeg var så meget sammen. Jeg tror, det var sjovt for en bypige at opleve gården, og jeg kunne dupere hende med hvad jeg kunne med hønsene og at jeg kunne malke køerne osv.

Henny_6.jpg

Henny i haven

Vi sov på høloftet og var ved stranden og badede i havet”. ”Badede dine forældre også”?, spurgte jeg. ”De skulle jo vaskes…”, smiler Henny. ”Jeg selv tog et bad hver dag, når jeg havde malket køerne og det fortsatte jeg med til oktober måned”.
Da Henny kom ud af skolen efter 7. klasse, skiltes hendes og Helles veje.

Henny_7.jpg
Henny_8.jpg

Mie, Henny og Jens (de tre til længst til højre) i haven

LIVET PÅ GÅRDEN, SOM HENNY HUSKER DET
Gården blev drevet som en alm. gård på den tid, med køer, grise, heste, høns mv. Jorden var ikke for god, det var sandjord her ned til havet – et hav, som man i øvrigt ikke havde den store fornøjelse af og stuevinduerne vendte planmæssigt til den anden side. Men havet blev dog brugt til at bade i, men altså ikke så meget for fornøjelsen, mere for at blive ren efter dagens gerning.

Henny_9.jpg
Henny_10.jpg

Havet kunne da bruges til at vaske sig i…

Der er bl.a. et billede, hvor Carl Skovsen går bagefter riven med en hest foran. Daugårds havde en selvbinder, som naboerne også lånte. Der skulle tre heste til, så man lånte også de andres heste.

Henny_11.jpg

Carl med riven med hest foran

Beboerne havde også en transportabel vaskemaskine, der gik på omgang mellem naboerne. Den var brændefyret, men om vinteren var det koldt at stå ude og vaske, så Sigrid Vestergaard stod somme tider om vinteren i stalden hos Skovsens, hvor røgen så kunne komme op af skorstenen der.

Erna og Jens Norup fra en nærliggende gård længere mod Lystrup havde desuden en vridemaskine. Det sparede mange kræfter.

Henny_12.jpg
Henny_13.jpg

Livet på landet

Der var ikke noget, der hed køleskab og fryser dengang. Men der var foruden mejeri også et frysehus i Lystrup. Her kunne man få opbevaret kødet, hvis man f.eks. slagtede en gris. Hver stykke kød fik et nummer, som blev påhæftet og tilsvarende numre fik ejeren med hjem og det hele noteret i et lille hæfte. Når man skulle bruge kødet, gav man nummeret til mælkemanden, som tog kødet med, når han alligevel var på sin rute.
Købmanden havde et bud, der kom med varer et par dage efter de var bestilt. Man havde jo ikke bil selv.

Henny_14.jpg

På de mange billeder fra gården, stalden og haven mv. og man kan se, hvordan gården forandredes gennem tiden. Dengang eksisterede Nordvangsvej ikke og den lille hjulvej, der gik forbi gården, gik på den anden side af huset.

Henny_15.jpg

Her kan man virkelig se, at der blot var marker omkring Skovsens gård

Der blev senere lavet et anneks i enden af garagen, hvor der før var høns og heste. I annekset var der indlogeret sommergæster, og senere i livet har Henny og familien tit holdt sommerferie der.

Henny_16.jpg

”Vi havde også en fin have med en slags højbede, det gik mor en del op i”, fortæller Henny. Min mor kom fra Vestjylland og hendes familie kom på ferie hos os. ”Åh, at besøge Moster Budde og skulle til havet”, sagde de længselsfuldt.

Henny_17.jpg

I haven

“Vi har desuden haft en del hunde gennem tiden, altid sorte pudler, og de hed altid Buller. Dem legede vi meget med. Vi fik også hvalpe på hundene og far sagde altid, at puddelhundehvalpe gav bedre end en griseso!

Henny_18.jpg
Henny_19.jpg

Henny og Buller th

Carl Skovsen i haven med Buller

Henny_20.jpg

Buller med hvalpe

Der var et væld, hvor køerne kunne gå hen og drikke vand. Og så var der mergelgraven på den anden side af den nuværende Nordkystvej. Her kørte man alt skidtet hen.

Henny_21.jpg

Henny midt i billedet, Jens th

Henny_23.jpg

Mie, Henny og Jens i stuen. Så er vi kommet op i 1960erne. Bemærk det tidstypiske tapet

Henny_22.jpg

Carl med børnene Mie, Henny og Jens i haven. - selvfølgelig med Buller m.fl.

Henny_24.jpg

Henny i stuen

Henny_25.jpg

Gårdens stuevinduer vendte væk fra havet

Min far var meget arkæologisk interesseret og var involveret, da der dukkede gamle rester af tidligere beboelse op på marken ved siden af Johannes og Frede. Min søster Mie kan huske, da der kom potteskår frem. Dem skulle de samle op”.

NABOERNE

Familien Skovsen havde en del med familien Vestergaards at gøre. "Sigrids far Hans hjalp med alt muligt - høste, køre møg ud, osv. Børnene derfra kom hos os, og de kunne hente alt den mælk, de havde brug for, plus kartofler - der var jo også en pæn flok børn”, erindrer Henny.

Henny kan naturligvis også huske Johannes og Frede, som allerede er beskrevet i flere indlæg. Og hendes erindringer stemmer fint overens med de tidligere: ”Vi kom sommetider hos Johannes og Frede, for de havde TV. Så så vi Cirkus Buster og Gøngehøvdingen mv. Da far var formand for menighedsrådet, skulle der deles kirkeblade rundt, og så kom vi også ind til Johannes og Frede. Moren Kristine var i køkkenet, men faren Søren, der var dement, var der ikke. ”Hvorfor er han altid i kostalden”? undrede vi os. Han var gået i barndom, sagde man dengang. Men han kom ind om aftenen. Jeg husker ikke, vi fik ikke serveret noget, når vi var der, men alle børn fra området kom der. Jeg husker, man kom via et bryggers ind i køkkenet. Bag på komfuret lå der gamle poser, f.eks. mel- og sukkerposer. Der skulle ikke smides noget væk, for det kunne være, det kunne bruges. Sådan tænkte man jo dengang, men jeg skulle ikke gemme poser, sagde min far, for så kom jeg til at ligne Kristine.

TROEN

Troen var en vigtig bestanddel af familiens liv og er det stadig for Henny og hendes mand. ”Far var formand for menighedsrådet, og vi kom altid i kirken i Nørager. Det følger mig da i dag, det giver tryghed”, forklarer Henny.

Henny og hendes mand er fortsat medlemmer af Pinsevækkelsen, som forældrene gik over til i 1961, efter først at tilhørt Indre Mission. Nogle af Skovsens venner tilhørte Pinsevækkelsen og så besluttede de også at gå over dertil.

Et af de vigtigste principper inden for Pinsevækkelsen er voksendåb. Jeg er blevet fortalt, at dette også er blevet praktiseret i Skovgårde i form af dåb i havet. Dette har Henny og hendes mand dog ikke selv oplevet, men de bekræfter, at det sagtens har kunnet finde sted.

Et af de første huse i Skovgårde var forstander Ricks. Det er det gule murstenshus på Borgmestervangen 7, Rick grundlagde Pinsevækkelsens højskole i Mariager og var gode venner med Skovsens.

Henny_26.jpg

Dette stykke jord tilkøbte Skovsen i starten af 1950erne. Formentlig efter gården Skipperholmen brændte i 1952. Forstander Ricks hus ses på toppen af bakken (hvidt hus)

Andre naboer var ikke en del af denne trosretning, men ifølge Henny snakkede man med alle, uanset deres tro. Der var også blevet grundlagt en valgmenighed i Vivild i 1949. Denne skilte sig også lidt ud fra folkekirken, forklarer Henny. Jeg vil gerne undersøge mere om religionens betydning i Skovgårde i et senere indlæg.


”Den årlige Bibelcamping i Skovgårde er Indre mission, der er en del af folkekirken, hvorimod Pinsevækkelsen er en frikirke. Folkekirken og vi har samme tro, vi tror på bibelen og Jesus”, forklarer Henny og Thorkild. ”Missionen startede pga. uenigheder med Folkekirken, men i dag er der ikke så stor forskel som dengang - vi samarbejder”, fortæller parret, der bl.a. er flyttet til Mariager for at have deres kirke tæt på.
Henny beretter om Søndagsskolen, der blev afholdt ved Erna og Jens Norup: ”her var der skole, sang mv. Norups havde ikke fået børn, men lige pludselig fik de 3-4 børn. Da var jeg i huset hos dem. Erna var med i marken, så jeg skulle passe 3 børn under 4 år, foruden at passe huset. Engang var maden brændt på og husfaren sagde lunt: ”nå, ræven har nok trukket halen igennem…” ”Erna og Jens Norup havde også telefon, der tog vi over, når vi skulle ringe. Erna havde et specielt forhold til mig, idet det var hende, der tog imod mig, da jeg blev født, for jordemoderen nåede ikke frem i tide.”

Henny_27.jpg