top of page

Kanonbatteriet ved Skovgårde

(Bent Stougaard Nielsen)

 

I efteråret 1944 oprettede den tyske værnemagt et kanonbatteri ved Skovgårde.  Batteriet indgik i et større net af kanonstillinger, som tyskerne etablerede langs Jyllands østkyst og på nordsiden af Fyn og Sjælland.


Baggrunden var, at den tyske værnemagt i juli og august frygtede for, at de allierede ville foretage en landgang i Kattegatområdet i Danmark efter de allierede troppers landgang i Normandiet den 6. juni 1944.


Ved en allieret besættelse af Danmark ville der kunne opnås en effektiv blokering af trafikken mellem Skandinavien og Tyskland, hvorved Tysklands malm- og nikkelforsyning ville blive afsnøret.


Efter at de franske støttepunkter var blevet afskåret, måtte de tyske ubådsoperationer foregå fra Norge eller fra tyske havne via Østersøen. Med en allieret besættelse af Danmark ville en indsats fra tyske havne blive umuliggjort, og indsatsen fra Norge ville også ebbe ud, efterhånden som forsyningerne fra Tyskland slap op.


Tyskerne skønnede, at en besættelse af Jylland kunne gennemføres med forholdsvis ringe styrker. 


For at afværge truslen ønskede man en øjeblikkelig forstærkning af kystforsvaret i Danmark ved opstilling af et stort antal marinebatterier. Man håbede, at en udbygning af kystforsvaret kunne afskrække de allierede fra en operation. Planen blev godkendt den 30. august af storadmiral Dönitz. To dage efter præsenterede Dönitz krigsmarinens planer for en forstærkning af Kattegatområdet for Hitler, som erklærede sig helt enig i flådechefens dispositioner.


En uge ind i september forelå der en samlet plan til placering af i alt 17 kanonbatterier, hvoraf de 10 var placeret ved den jyske østkyst på strækningen fra Sæby til Århus, 6 på Sjælland, samt et enkelt på vestkysten. I løbet af september måned voksede antallet af batterier på dansk område til 26.

Som det fremgår af kortet, blev der på Norddjursland placeret 3 kanonbatterier

  • et ved Udbyhøj, ved indsejlingen til Randers Fjord

  • et ved Skovgårde (på kortet kaldet Fjellerup) og

  • et ved Gjerrild (på kortet kaldet Emmedsbo)

 

Alle batterier skulle være udstyret med 4 kanoner og efter planen være skudklare ved udgangen af marts 1945. Arbejdet med at anlægge batterierne gik i gang fra starten af oktober 1944. De første 13 batterier blev indskudt i løbet af december 1944 og næsten alle de øvrige i løbet af februar 1945. Batteriet ved Skovgårde blev formentlig taget i brug i december 1944. Der blev også planlagt en betydelig forstærkning af luftforsvaret af de to vigtigste havne ved den jyske østkyst, Århus og Frederikshavn.


Den 6. juni 1945 foretog Jysk Marinekommando og Marineministeriet en besigtigelse af batterierne på Nord- og Østdjursland. Resultat af besigtigelsen fremgår af en rapport af 9. juni. Af rapporten fremgår det, at de 3 batterier på Norddjursland var ens, hvorfor kun batteriet ved Udbyhøj er beskrevet i detaljer.


Dette batteri bestod af 4 styk 7,5 cm kanoner i spredt opstilling i terrænet. Kanonerne var anbragt i betonstøbte stillinger forsænket lidt i jorden, således at der dannedes et ca. 1 meter højt brystværn af træ og sand. I nærheden af hver kanon var der gravet to dybe ammunitionsmagasiner og lidt længere væk dybe beskyttelsesrum til mandskabet. Omtrent i midten helt fremme ved en stejl brink ned til strandsletten var der gravet en kommandoplads, hvorfra der var trukket telefonledninger til samtlige kanoner mm.

 

Alle kanoner, ammunitionsmagasiner, beskyttelsesrum mv var forbundet med ca. 2 meter dybe og 4 meter brede gange, der var skjult mod observation fra luften ved hjælp af camouflagenet.
Udover de nævnte kanoner var der bl.a. flere projektører med motoraggregater, ildlederkikkerter, afstandsmålere, transportabel kortbølgesender og modtager, samt ammunition. Ca. 100-150 meter fra selve batteriet lå et par barakker til mandskabet. Hver af de to træbarakker har været på ca. 450 m2. Nedenfor er vist er skitse over batteriet ved Skovgårde.


Batterierne blev bemandet med u-bådsbesætninger, som på grund af forsinkelser i produktionen stod uden fartøjer. Ifølge en oversigt fra september 1944 var hvert batteris besætning normeret til: 1 officer, 17 underofficerer, 78 menige, dvs. næsten 100 mand. Hvor mange der faktisk har været, ved vi ikke. 

Skovgårde batteriet (ukendt kilde)

Samtlige kanonbatterier var omgivet af pigtråd. De blev i ugerne efter befrielsen bevogtet af frihedskæmpere fra området, indtil det danske militær kunne overtage bevogtningen og afviklingen af batterierne.

I 1953 købte min svigerfar, advokat Søren G. Nielsen i Allingåbro, 20 tønder land beliggende syd for Nordkystvejen og øst for Skovgårdevej, af Statens Jordlovsudvalg. De 20 tønder land havde Jordlovsudvalget købt året før af entreprenør Chr. Kærgaard. I forbindelse med købet betingede Jordlovsudvalget sig, at arealet blev pålagt fredskovspligt og tilplantet med skov. Arealet var indtil da blevet dyrket som landbrugsjord. I dag ejes skoven af Søren G. Nielsens barnebarn, Søren Staugaard Nielsen.

Kanonstillingerne har ligget i den nordlige udkant af det nuværende skovområde på de 20 tønder land og på marken nord for skoven ca. et par hundrede meter syd for Nordkystvejen. Mandskabsbarakkerne har ligget ved den vej, der går ind i skovområdet fra Skovgårdevej. Der er endnu rester af kanonstillingerne, fundamenterne til barakkerne og de volde, der var om barakkerne.

Bjarne Daugaard, der er født og opvokset i Skovgårde, har fortalt Tine Rydahl, at lederen af batteriet i Skovgårde boede i det sommerhus, som doktor Andersen fra Allingåbro havde fået bygget ved stranden i 1936, og som var det eneste sommerhus i området på dette tidspunkt. Han fortæller, at doktor Andersen under krigen var med i en modstandsgruppe. Han blev taget af tyskerne i slutningen af krigen og sad i Frøslevlejren til befrielsen. Efter krigen ønskede han ikke at bruge sit sommerhus, fordi det havde været benyttet af tyskerne. Han solgte sommerhuset til KFUM spejderne i Randers, som senere opførte et anneks med soverum på grunden. Huset hed Borgen og blev benyttet af spejderne i mange år. Min kone og hendes søster, Dorte, har som børn været på spejderlejr der. Der var dengang en stor sovesal på 1. sal i det store murstenshus. For få år siden blev spejderlejren solgt til en privat køber, som nedrev bygningerne.

Indholdsfortegnelse  |  Forrige  | Næste

bottom of page