Interview med Peter Vinther
A-ly, Hybenvej 1
(Tine Rydahl. november 2020)
Peter Vinthers hus ligger på en grund udstykket af Johannes Sørensen. I dette område var de første huse små og hjemmebyggede og udtryk for den større grad af nøjsomhed, der var dengang. Men hvor man udnyttede de muligheder, der var og brugte de materialer, der lige lå for hånden.
Inden samfundet lukkede helt ned igen (november 2020), besøgte jeg Peter Vinther i hans hjem i Langå. Det var tæt på, jeg kunne have fanget ham i Skovgårde, for her har han boet fra marts til november i 2020.
Skovgårde siden 1964
Peter Vinther er kommet i Skovgårde siden 1964 og er - trods for sine næsten 90 år - frisk til at fortælle alverdens historier fra Skovgårde. Jeg ville ønske, jeg kunne gengive Peters herlige sprogtone/dialekt her på siden, det ville give lidt mere kulør til historierne. I mangel af bedre forsøger jeg at gengive nogle af de direkte replikker på et lettere tilpasset jysk.
I dette opslag koncentrerer vi os om Peter selv og hans familie, der byggede huset A-ly på Hybenvej 1. Naboerne kan Peter også fortælle en masse om, men det må evt. blive i en anden artikel.
Peter har tidligere boet i Løvskal, men flyttede så til Langå. Familien bestod også af konen Metha samt sønnerne Søren og Karl. Karl er fra 1958, mens Søren er fra 1961. ”Min kone blev kun 58 år. Hun døde af kræft - dengang kunne man ikke gøre så meget”, fortæller Peter.
Peter og Metha Vinther med sønnerne i A-ly
Inden byggeriet af A-ly havde Peter købt et andet hus på en grund tilhørende Johannes Sørensen, lige neden for dennes gård (Berberisvej 1). Huset på den første grund var opført af en elektriker fra Handest, men af økonomiske grunde måtte denne sælge. ”Så malerbøtter og andet stod der stadig, da jeg overtog huset”, husker Peter.
Køb af Hybenvej 1
Men Peter besluttede senere at købe en anden grund: ”Ham lige foran havde en hæk, der var ved at komme godt op, så det var ikke så godt for udsigten. Han var en gammel mand, så selvom han sagde, at jeg bare kunne klippe ned, hvis noget kom i vejen, vidste jeg jo, at han ikke kunne holde evigt.
På den tid var det ved at være lidt moderne at se vand. Det havde man ellers ikke regnet for noget - det kan man jo se på alle gårdene. Så var den anden grund lige til salg. Den kostede 8000 kr, dog ikke med den sidste stump, der hører til grunden i dag.
Hybenvej 1 før tilbygning
Jeg havde begge steder i to år. En mand der hed Wøbbe, der også var ansat ved Nissen i Langå, overtog så det første hus.
Hybenvej 1 før tilbygning - her ser man også husene i første række mod vandet
Ekstra stykke grund
Efter nogle år kunne jeg se, det var skidt, at den stump grund ikke var med. Da var Johannes ved at udstykke igen.
A-ly før tilbygning
”Kan jeg ikke køve det stykke osse ?”, spurgte jeg Johannes en dag, vi snakkede over en bajer. ”Næj, du har fåt det do gerne vil ha, de anner skal osse ha”, lød det fra Johannes. Men så sagde han alligevel en dag: ”hvordan var´et, ville do ha´ mer?”
På dette utydelige billede får man et indtryk af husene nede ved vandet
Jeg vidste, hvor mange penge en enkekone i nærheden havde givet for sin grund. Så kunne jeg godt se, at mit lille ekstra stykke kunne blive dyrt. Hvad koster det? spurgte jeg. ”Det er vel ik´ steget, så 3000 - do sender bar´ pengene”, lød det fra Johannes. Dermed havde jeg styr på udsigten.
Nabohuse til A-ly
Hybenvej 1 set fra vandsiden
Dengang gik der køer på marken/grundene rundt om huset.
I starten var grundene i området meget små, stort set kun lige husets størrelse, men senere blev det et krav, at de skulle min. være 1200 kvm. Det har nu aldrig været et problem med Hybenvej 1.
Peter og fruen foran A-ly
Selvbyggerhus med efterfølgende tilbygninger
Huset på Hybenvej 1 har jeg selv bygget i 1966. Jeg er uddannet landmand, men arbejdede ved Nissen i Langå, hvorfra jeg også kunne få materialer til huset: ”Do kan altid find´ en pind”, sagde Nissen til mig.
Peter og fruen i døråbningen
Huset, som vi kaldte A-ly, var ikke så stort i starten, men så byggede vi til. Først var der ikke skorsten og der var kun ét rum. Jeg byggede så køjerum og toilet. Før det sad vi bare ude i hækken.
Eftersom jeg skulle passe mit arbejde, var vi kun i Skovgårde fra lørdag middag til søndag. Vi havde selv bil, men mange kom med rutebilen.
Når der er biler med på billederne, kan man fornemme, hvor man er henne i tiden
Her med en nyere bil
Og her med et folkevognsrugbrød. Bemærk, hvor bart der er bag huset
Folkevognsboble foran A-ly
Jeg fiskede også og havde en båd ved vandet. En dag stod min kone og Søren og flåede og rensede fisk og konen udbrød: ”jeg kan ikke få den her fisk til at makke ret!”. Lidt senere spurgte Søren så: "Hvor er den der makkeret-fisk henne?”
Mor og søn ordner fisk, bla. den berømte "Makkeret-fisk"!
Senere byggede Peter igen til huset. Det skulle oprindeligt have været over mod elektrikeren (Dalgårdvej 11), men det var for tæt på skel. Så udspandt følgende replikskifte sig:
”Men do ka´ bar´ spejlvende det”, sagde sognerådsformanden, der var købmand i Gjesing. ”Do kan begynde i det små”, sagde han.
”Så gjør a det, a begynder i morn´”, svarede Peter. ”Men do skal have en færdigattest”, kom det fra sognerådsformanden. ”Nej, skide da mæ det”, mente Peter. ”Jow, det er vi ve´ at få bud på”, måtte sognerådsformanden fortælle - det var ved at være nye tider. ”Nå, men nu skal a skriv´ jen – for do er vel færdig?!”, kom det afsluttende fra sognerådsformanden - og så var den sag ude af verden.
Så bygges der til, påsken 1968
Tilbygningen under opførelse
På den måde blev sidestykket til huset bygget på: "En nabo i Langå, der hed Max, var med til at bygge. Vi lagde gulv i tilbygningen. Der kom soveværelse og badeværelse og garage. Huset blev på ca. 60 kvm, det var nærmest dobbelt størrelse.
Nu med tilbygning
På et tidspunkt blev der også bygget terrasse, den har jeg også selv lavet. Plus et stort vindue og skydedør ud mod vandet”.
Nu med træterrasse og stort vindue/dør mod vandet
Peter og fruen på den nye terrasse
Attesten
Det med myndighedernes krav har ikke været noget, som Peter har givet meget for. Han fortæller malende om bureaukratiet, da han skulle have en attest fra Fredningsmyndighederne:
”Man måtte ikke bygge op ad fredskov, så jeg skulle have en underskrift fra fredningsmyndighederne på, at det ikke var et problem ift. mit byggeri. Jeg arbejdede ved Nissen, men smuttede lige til Randers en dag, for det kunne da ikke tage lang tid at få den underskrift. Amtet lå ved Svaneapoteket og da jeg kom ind, sad der en fin dame: ” De kan lægge den (ansøgningen. Red.) der, det tager 14 dage” ”Næj, a vil da ha´ den mæ i daw”, udbrød Peter.
”Det kan ikke lade sig gøre!”, sagde damen stramt. ”Nå, så vil a tale med chefen” - men det kunne heller ikke lade sig gøre. ” Jo gu kan det så, jeg betaler min skat, råbte Peter”. Damen opgav og med ét flåede hun et stempel frem og klaskede det på attesten med en særdeles bister mine.
”Så tog det jo kun 2 sekunder”, konstaterer Peter tilfreds – ”i dag tager det 2 år”…
Familien foran huset
Garagen 1979
Udsigt til nabohusene
Et nabohus under opførelse
Familien foran A-ly
Nyt hus på grunden
Titusindkroners- spørgsmålet til Peter er naturligvis, hvordan han har det med, at det gamle A-ly nu er revet ned og i 2019 erstattet af et helt nyt hus, der ligger højere oppe på grunden.
Peter svarer: ”det har jeg ikke sagt noget til. Jeg var ked af at komme af med det gamle, men har jo selv hele tiden villet have nyt. Sådan skal det jo være, og jeg er vældigt tilfreds med det nye nu. Jeg ville dog gerne have haft det endnu længere oppe på grunden”.
I dag er det lavet sådan, at Karl ejer huset i Langå, mens Søren ejer sommerhuset og er den, der har fået bygget det nye hus. Søren kommer der i weekenden, mens Peter som sagt har boet derude helt fra marts til november. Peter laver sommetider selv mad, ellers kører han rundt og spiser ude, f.eks. i Auning.
”Jeg har 9 naboer, pga. den skæve grund. Jeg kender mange af naboerne og snakker med nogle af dem, f.eks. dem fra huset, der brændte for nylig, men jeg kender ikke alle ved navn. Jeg har holdt jul derude med begge sønner.
Jeg bliver 90. år d. 5. marts. 2021, men kan ikke holde fest. Ellers skulle det have været fejret på (pleje)hjemmet, hvor jeg også spiser, når jeg bor her i Langå. Ellers klarer jeg mig selv, og får ingen hjælp. Jeg har sukkersyge, men ikke andre skavanker og jeg har det godt”, slutter Peter denne beretning.
Peter Vinther i sit hjem i Langå
Vi har haft denne snak i Peters stue, der bl.a. rummer et maleri af A-ly. Det fik Metha og Peter til deres sølvbryllup i 1987. Jeg var på besøg i godt et par timer, men Peter kunne have fortalt i meget længere tid!
Maleriet, som parret fik i sølvbryllupsgave. Kunstneren hedder Budde Nielsen
Familien kendte en mand, der kom hver år og som tog billeder af huset. Dermed findes der rigtigt mange fine billeder fra A-ly gennem tiden, der er med til at illustrere denne fortælling.
PS.
Helga Mejlby, Daugårdsvej 5, har på Facebook kommenteret denne fortælling:
Så fin en beretning - fra et utroligt gæstfrit hjem - når vi gik tur i Skovgårde og lige kom forbi hos Meta og Peter - kunne Meta stå henne i køkkenet og pludselig havde hun lagt dej og fremtryllet en kringle og sagde: "I bliver lige til kaffe". Kan lige høre Peters dejlige dialekt.
Og Cathrine Margit Mejlby Møller supplerer:
Jeg kom helt til at savne at komme i A-ly for at besoege dem allesammen. Karl var jo min skolekammerat, saa Karl og Soeren og jeg legede sammen i Skovgaarde.