Interview med Marianne Elfenbein

Berberisvej 1. August 2021

Skrevet af Tine Rydahl

I kølvandet på Sigrid og Henning Vestergaards fortællinger fra Skovgårde, kommer her en tilføjende artikel, baseret på en snak med Sigrids tidligere svigerdatter.
 

Marianne og Martin Elfenbein købte i 2020 hus på Berberisvej 1. Så selvom de er ret nye i området, er der alligevel en reference til ”det gamle Skovgårde”.

Marianne og Martin Elfenbein foran deres hus på Berberisvej 1

Marianne Elfenbein har nemlig tidligere været gift en af Vestergaard sønnerne. Her fortæller hun om familien:

En stor familie med humor og sammenhold
”Verner, der var fra Vedersø området, lagde aldrig sin vestjyske dialekt fra sig. Han talte højt, da han ikke selv kunne ikke høre så godt. Verner var en mand, der elskede at kunne servere en spændende historie. Kunne han give historien lidt ekstra kulør, ja så havde han ingen skrupler over det. Det var noget alle vidste, men det hørte med til ”pakken”. 

Han yndede at sidde på bænken ved kiosken, der var et samlingspunkt for rigtigt mange, både lokale og sommerhusbeboere. Så blev der fortalt historier og drukket øl. Man kunne næsten kaldet stedet for ”Norddjurs avis”! Mange var glade for Verners bidrag til underholdningen. Han havde vitterligt et særligt talent.  

Det er en stående vittighed mellem mig og børnene, at anvender man en metaldetektor ved bænken, vil den bippe ekstremt meget! Det pga. kapslerne fra alle de øl, der blev knappet op. Kapslerne blev bare smidt på jorden, sådan var indstillingen jo dengang.

Når Verner afsluttede en fortælling, gjorde han det altid med ordene: ”Og det kan då sæje, a hår så ”! (På rigsdansk: det kan du sige, at jeg har sagt!)

Verner fyldte godt i landskabet og elskede at være midtpunkt. En original, kan man sige – i ordets bedste betydning. Dem har der været en del af før i tiden i Skovgårde”.

Marianne husker Verner som en udadvendt, kendt person i området og populær. ”Jeg har aldrig set så mange mennesker til en begravelse som hans”, fortæller hun.

“Han havde indrettet 7 værelser i huset på Nordvangsvej 68, for selvom huset ikke var stort, skulle alle børn have deres eget værelse.

Sigrid var en helt anderledes type end sin mand. Hun var en stille og afdæmpet kvinde, men en ufattelig kærlig mor, der arbejdede hårdt med at tage sig af hjemmet og alle de 7 børn. Det var en familie med et kæmpe sammenhold, der var meget smil og humor, og de havde det sjovt sammen”.


Ungdomstid i Allingåbro og Skovgårde

”Jeg var en del af familien fra jeg var en ung pige på 14 år til midt i 30erne.

Jeg husker ungdomstiden i Skovgårde, hvor vi unge fra området kørte på knallert og også har kørt hele vejen til Fjellerup langs vandet. Vi kørte til Bækkelund, hvor der var livlige ungdomsfester i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80erne. Ligesom vi også kom på diskotek i Lystrup. Jeg kan ikke helt huske navnet, mener det var ”Skippers hus”.

Indtil 8. klasse boede jeg i Randers og det var et noget anderledes miljø, jeg oplevede blandt ungdommen i Allingåbro, hvortil jeg flyttede med min mor og hvor jeg startede i skolen. Der var også langt til klassekammeraterne, da de fleste i min klasse boede i Nørager, Vivild og Skovgårde/Rygårde.

Jeg gik i klasse med én af Vestergaard sønnerne, og vi blev kærester i 9 klasse. Siden gift og igen skilt, da jeg var i midt trediverne. Rasmus og Nicolai er sønner af dette ægteskab, begge er nu voksne og har selv har fået børn.

Der boede rigtig mange ” hippier” på egnen, det var nemlig billigt at købe nedlagte gårde og derefter omdanne dem til kollektiver. Men det var et jordskælv af et kulturchok mellem ”flipperne” som de blev kaldt og de lokale fra egnen. Der var ikke den store fælles forståelsesramme mellem de to grupperinger, ja der var nok ingen.

Verner var meget oprørt over ”flipperne”, tror vi er mange der har lagt øre til hans frustrationer, forargelse og dybe undren over dem, samt deres levemåde.

Det faldt bestemt heller ikke i god jord, da noget af Skovgårde blev brugt af ”flipperne” til nudist strand, men sådan var den tid og det kunne ingen gøre meget ved.

Der eksisterer mange gode og sjove historier om kulturmødet mellem de lokale og ”flipperne”.  

 

Ringen er sluttet
Nu hvor Marianne igen har tilknytning til Skovgårde, synes hun, det er sjovt at tænke på, at hendes børnebørn Tristan, Lykke, Melanie og Emilia kommer i dét Skovgårde, som deres oldeforældre Sigrid og Verner har boet i en stor del af deres liv. Og hvor deres tipoldefar Hans Hansen også levede og arbejdede og endelig deres tiptipoldefar Theodor Jensen, der var bundgarnsfisker i Skovgårde. Dermed 6 generationer med tilknytning til området.

“Tænker da også generationer derefter følger med. I hvert fald har de største af børnebørnene sagt, at de vil arve sommerhuset engang.”

Mariannes 4 børnebørn

Mariannes søn Rasmus er også meget interesseret i Skovgårde. Han husker begge sine bedsteforældre, Sigrid og Verner, som meget gode og kærlige bedsteforældre. Han og Nicolai besøger stadig deres farmor Sigrid.

Marianne slutter sin beretning med barnebarnet Tristan:
”Mit ældste barnebarn på 12 år besøger ofte Sigrid, der nu bor på plejehjem. Så får de en sodavand og et slag 500 (kortspil). Det har de haft sammen i et par år, men desværre er Sigrid nu blevet dement og genkender dem ikke altid”.

Tristan og hans søster

Historien om Berberis vej 1

Ifølge mine (Tines) oplysninger, bl.a. fra Tinglysning.dk og snak med Peter Vinther m.fl., blev  grunden (udstykket af Johannes Sørensen) først solgt til en elektriker fra Handest, der byggede det oprindelige hus. Det er tinglyst første gang i 1967.

Men af økonomiske grunde måtte den første ejer sælge videre og det blev så Peter Vinther fra Langå, der købte huset kort tid efter. ”Malerbøtter og andet stod der stadig, da jeg overtog huset”, har Peter Vinther fortalt.

Peter valgte dog også at sælge videre, da han fandt en andet grund lidt længere henne, hvor han var mere sikker på at kunne bevare havudsigten. Her byggede han A-Ly, der nu er revet ned og erstattet af et nyt sommerhus på adressen Hybenvej 1.

Peter havde begge huse et par år, hvorefter Berberisvej 1 blev solgt til en mand ved navn Niels Martin Wøbbe. Jeg har kortvarigt haft kontakt med en af Wøbbes sønner, Ole, der stadig kommer i Skovgårde for at fiske.

Da Niels Martin Wøbbe døde, valgte børnene at sælge huset til Gert og Bente Juul Kowalski. På et tidspunkt brændte huset helt ned til grunden og et nyt – det nuværende – blev opført.

Da Kowalskis blev ældre og gerne ville flytte til Auning, blev huset i 2012 solgt til en mand fra Herning, Jonny Frank Toustrup Nielsen. Denne brugte dog næsten ikke huset.

I 2020 er Berberisvej 1 som nævnt overtaget af Marianne og Martin Elfenbein.