Noget om husnavne…
(Tine Rydahl)
Før i tiden var det meget almindeligt at give sit sommerhus (eller hus/gård) et navn.
“Selv om traditionen med at navngive sin bolig er ved at forsvinde, er der stadig mange huse, der har et navn. Men hvor det tidligere var gårde og huse, der fik et navn, er det i dag især sommerhuse og kolonihavehuse, der sidder et nyt navneskilt på.
- Når man benævner et hus ved navn, skaber man nærhed. Man lokaliserer et sted, man kan tage hen til. Sommerhuse og kolonihaver er fristeder, og den primære grund til, at folk har sommerhuse og kolonihaver, er for at komme væk, væk fra hverdagslivet. Man sætter altså navn på det sted, man tager hen til for at holde fri, forklarer antropolog Mark Vacher.” (Kilde: Bolius.dk)
Således også i Skovgårde. At husene her ofte fik et navn, vidner om en kærlighed til disse fristeder, som sommerhusene var og er, selvom de i starten var små og ydmyge.
Et af mine “interviewofre”, Bjarne Dalum fra Gyvelvej 10, fortalte om mange af sommerhusnavnene i hans område af Skovgårde og bemærkede at “vi kendte jo ikke til adresserne, men nævnte bare husene ved navn. “Vi går lige op til Kattegat”, kunne det f.eks. lyde, når børnene legede sammen herude.
Bolius.dk skriver fortsat: “traditionen bliver stort set kun brugt ved sommerhuse og kolonihaver. Det skyldes, at folk er mere gammeldags indstillet, når det handler om deres sommerhuse og kolonihaver. Det er fristeder, der bliver forbundet med samvær og hygge, og navnet, der bliver valgt, er derfor også mere uhøjtideligt, end det er på gårde og gamle villaer.
Nogle vælger at bruge noget af familiens navn eller at sammensætte familiemedlemmernes forbogstaver og derved skabe husets navn. Det vil knytte sommerhuset eller kolonihaven til familien, der ejer det. Det kan fx være navne som Kimbo, der er dannet af ejerens børns navne, eller Tabor, der er dannet af familiens fornavnes initialer.
En del sommerhuse bliver stadig navngivet efter beliggenhed, og så ser man også både sommerhuse og kolonihaver, der bliver navngivet efter ejerens syn på huset.
Der er også den type navne, hvor ejeren vil udstråle beskedenhed eller idyl, og hvor man signalerer, at man er tilfreds med det, man har. Her kan man møde navne som Svinget, Vesterhavshytten, Penalhuset, Osnok eller Fred”.
Jeg konstaterer i Skovgårde, at hvor der er bygget nye huse, som erstatning for gamle, er navnet ofte væk, dog har nogle få valgt at skiltet op på det nye hus. Er der tale om de originale huse, er der ofte navn på. Helt nye huse har meget sjældent navn.
De fleste huse hedder noget ret almindeligt/alment eller noget for stedet ganske logisk. Jeg har forsøgt at inddele mine eksempler på navne i kategorier:
Beliggenhed
“Skovgaardehus” (Borgmestervangen 5) er hidtil det eneste sommerhus, jeg er stødt på, hvor stednavnet Skovgårde indgår i husnavnet.
“Toppen” (Lyngbakken 5) siger noget om beliggenheden - huset ligger på en skråning.
Toppen
“Kattegat” (Gyvelbakken) - Skovgårde strand ligger jo ved Kattegat.
“Havbo” (Borgmestervangen 2) og “Havglimt” (Poppelvej 1), vidner begge om beliggenheden ved havet, men indikerer også graden af nærhed dertil.
Og lidt mere avanceret:
“Thalatta” (Nordvangsvej 32). Dette er det græske ord for hav.
“Brinken” hedder huset på Gyvelvej 2, også ret logisk, eftersom det ligger i første række ud til brinken ned mod stranden.
"Højbo" (Gyvelvej 12) - beliggende oven for skrænten ned mod vandet.
“Lærkenæs” (Gyvelvej 16) har fået navn efter de mange lærker, der var på markerne, der omgav huset, da det blev bygget i 1960.
Lærkenæs
Måske gælder det samme for
“Lærkereden” (Borgmestervangen 20).
Lærkereden
“Granly” (Fyrrevej) - her er det i hvert fald træerne, der har givet navn til huset.
“Stråly” (Slåenvej 2) - hus med stråtag.
Det gode sommerhusliv
“Lykkebo” (Rønnevej 3) - så bliver det ikke bedre…
“Solstuen” (Borgmestervangen 1) - her skinner solen - altid!
“Slapperen” (Fyrrevej 13) - her bliver man mindet om, hvad det handler om, når man er i sommerhus/bor her.
“Firkløveren” hedder huset på Gyvelvej 10, som Biarne Dalum og hans familie købte i 1962 (særskilt historie følger). Næppe pga. antallet af beboere, for her var 5, men måske var der firkløvere på grunden? - eller også bare et udtryk for, hvor heldig man følte sig ved at have sommerhus.
Firkløveren
“Home” (Nordvangsvej 23 ) - her føler man sig hjemme…
De utraditionelle og personlige
Men så er der også de mere utraditionelle eller personlige. Så er det ekstra sjovt, når man kender historien bag.
“Rolex” (Nordvangsvej 6) er i mine øjne et af de sjovere. Det blev i sin tid bygget af URMAGER Knud Pedersen fra Aarhus og har bevaret navnet.
Rolex
“Tak Ole” er også et herligt navn. Skulle angiveligt have fået sit navn, eftersom fruen i huset var evigt taknemlig over at hendes mand Ole havde opført huset. I dag er der ikke navn på huset, der ligger på Skipperholmen 1.
Her på Skipperholmen 1 lå ”Tak Ole”
“Nikke nambo”
(Gyvelvej 14) kender jeg historien bag, idet huset tidligere var ejet af Åge og Rie Flethøj, hvis yngste datter, Birte, jeg har kendt siden vi var ca.12 år gamle. Hun har fortalt, at navnet kom af at de altid sad på bagsædet og sang og sagde remser i bilen på vej herud fra Randers. Remsen “Nikke nikke nambo” var en af dem og blev derfor navnet på huset. Huset er i dag helt nyrenoveret, så det er ikke sikkert at navnet stadig eksisterer.
Huset, Flethøjs selv boede i (Hybenvej 18) hed “Kvint”. Et musikudtryk, der angiver et interval mellem den første og den femte tone i en dur- eller molskala. Valgt fordi familien var meget musiske og rummede 5 personer, far mor og 3 børn. Da det lille træhus blev erstattet af et nyt, stort hus, kom dette til at hedde “Kvinto”.
Kvint
Så er der det sjove navn “No Name” på Gyvelbakken, måske navngivet i overgangsfasen, da det med at navngive huse fadede ud - eller måske kunne man bare ikke finde på/blive enige om et navn?!
“Godt gemt” erindrer Anne Beneé Hansen, der nu bor på Svinget 23, at huset hed, som hun kom i som barn. Hun kan ikke huske hvor det lå, kun at det - som navnet antyder - lå gemt inde mellem træerne og at man ikke kunne se vandet. Det lå på nordsiden af den senere Nordkystvej, ret tæt på vandet. Ejerne var dengang tømrermester Anders Andersen og Gudrun fra Langå og de havde to piger, Else og Alice. Kan nogen hjælpe?
“Ebse” er også sjovt. Huset på Daugårdsvej 2 fik navnet, fordi en lille nabodreng ikke kunne sige “Esbensen”, som bygherren hed. Jeg har altid troet, der stod Else på huset…
Ebse
“Trunte” hed det tidligere hus på Gyvelvej 5, ifølge Bjarne Dalum. Hvorfor vides ikke, måske det var en af beboernes kælenavn?
“Bettebo” (Hasselvej). Var huset ikke ret stort, eller var det små mennesker, der boede i det? Sikkert det første!
“4bak” hedder huset på Rødkløvervej 7. Det dækker over at familien hed Bak og sandsynligvis bestod af 4 medlemmer. En skik, som også nævnes i Bolius artiklen.
“Borgen” kaldtes ejendommen på hjørnet af Gyvelvej/Havbakkevej, der i mange år var ejet af spejderne. Hvorfor ved jeg pt. ikke. Mere om denne bygning i et særskilt opslag.
“Skattely” (Daugårdsvej 1). Tja, det er jo et navn, der kan have flere betydninger…
“Adjø” hed det tidligere hus på Berberisvej 1, der først var ejet af Peter Vinther. Han byggede så derefter “A-Ly”, der var et logisk navn til det lille A-hus, der senere fik knopskydninger. I dag er huset væk og et nyt er bygget på grunden, men skiltet A-ly hænger stadig over garagen, der er blevet stående.
A-Ly
“Amigo” (Slåenvej 1). Betyder ven på spansk/ portugisk. Måske ejerne havde været ude at rejse?
“Paw” (Gyvelvej) - navnet på en af beboerne?
Gårdene
Så er der gårdene. Ikke så mange af dem havde navne, men “Ruingården” er jo en af dem. Og det var altså ikke fordi, den på et tidspunkt var forfalden, det var naturligvis fordi den ligger lige ved siden af resterne af Skovgård, borgen fra 1500 tallet, som har givet navn til området. I dag hedder gården som nævnt ”Skovgård”.
Skovgård
“Skipperholm”, hed gården der lå lige ved siden af Daugårds gård, der hvor vejen Skipperholmen nu starter ude ved Nordkystvejen. Ejeren hed tilbage i 1800 tallet Skipper, så det passer jo fint. Gården brændte ned i 1952 og blev aldrig genopført.
Bolius skriver om dette:
“Navngivningen startede helt tilbage i perioden efter middelalderen. Den gang fik en del gårde navn efter de lokaliteter, som gårdene blev anlagt på, fordi man ved at navngive gårdene efter deres beliggenhed, kunne finde vej til dem.
- Navngivningen havde som hovedregel et praktisk formål, nemlig at adskille en lokalitet fra en anden, og det var også udgangspunktet for herregårdsnavngivningen. Ordet holm er fx en forhøjning i terrænet, og sådan en holm var et godt sted at bygge på. Allerede i middelalderen er der eksempler på, at gårde kom til at hedde noget med holm, oplyser adjunkt ved Københavns Universitets Afdeling for Navneforskning, Rikke Steenholt Olesen.”
Kender du til flere husnavne?
Huset, mine forældre byggede i 1967 fik aldrig noget navn. På det tidspunkt var det ved at gå af mode med den slags. De fleste af husene fra den tid og frem har da heller ikke noget navn. Nu er det logisk nok adressen, den angiver huset. Men hyggeligt var det med den gamle navneskik og dejligt, den er bevaret mange steder.
Kender DU til et hus eller en gård i Skovgårde og omegn, der har navn? Så vil jeg meget gerne høre om det, og ikke mindst, hvis historien bag også kendes. (Mail: Tinerydahl@gmail.com, eller sms/mobil 53701957).
Jeg har bevidst skrevet dette indlæg uden at have overblik over alle husnavne i området. Derfor dette kun som en smagsprøve og i et forsøg på at få jer til at byde ind med div. navne. I mine excelark med oplysninger om adresserne herude har jeg også en rubrik med “husnavn”. Kunne være sjovt at få den tilført flere navne.
Og så vil jeg selvfølgelig begynde at kigge ekstra efter husnavne, når jeg går tur i området!
Vil man læse mere om skikken med at navngive sin bolig, kan hele Bolius artiklen ses her: