Skovgårde Voldsted

Skrevet af Tine Rydahl


Skovgårdes historie går meget længere tilbage end sommerhusene og de gårde, der lå der før dem. Her kommer en lille ”historielektion” om Skovgårdes vartegn, voldstedet.

Skulle nogen være i tvivl om, hvor Skovgårde Voldsted ligger, så er det området overfor indkørslen til Skovgårde ved Skipperholmen. Adgang til Voldstedet er fra Skovgårdevej. Fra Nordkystvejen følger man Skovgårdevej til højre og kort inden vejen svinger til venstre op ad bakken, står der et informationsskilt TH, der fortæller om Skovgårde Voldsted. Her er indgangen og her er også en P-plads.

Fra indgangen leder stien frem til en lav adgangsdæmning ved voldbankens sydvesthjørne. Oprindeligt skete adgangen dog af en bro fra øst til voldbanken østside, hvor man passerede et porttårn.

Historie
Skovgårde er et middelalderligt voldsted, der er meget velbevaret. (Et voldsted eller borgbanke er rester af en borg eller forsvarsværk). Man ved ikke, hvornår det er opført, men det antages at være i starten af 1500-tallet.

Voldstedet består af en firkantet borgbanke på 70 m x 42 m. Det ligger indtil 3,5 m over bunden af den omgivende voldgrav, der oprindeligt har været vandfyldt. Voldbankens sider støttes af en indtil 2 m høj stenmur langs foden hele vejen rundt.

Borgbankens hjørner er fremskudte, hvilket er et arkitektonisk træk fra større og militært mere betydningsfulde borge, hvorved det var muligt at beskyde evt. angribere på langs med borgens sider. At Skovgårde fik en sådan udformning, må mere være for syn end for gavn.

Borgbankens stenmur langs den nordre voldgrav er særlig velbevaret, og på borgbanken har der stået en trefløjet bygning med en vestvendt hovedbygning. De nu græsklædte grundmure efter de to øst-vest orienterede bygninger af ca. 10 meters bredde kan følges i næsten hele borgbankens længde.

Store træer har med tiden overvokset stenmurene og takket være et større plejearbejde og vedligeholdende fåregræsning fremstår voldstedet tydeligt.

Ejere
I 1500-tallet ejedes herregården af Jens Madsen Munk af Viborg. Hans datter Ellen blev gift med Hans Lykke, der ejede det nærliggende Ruggaard og på denne måde kom Skovgård i Lykkefamiliens eje.


Ellen Lykke boede som enke på Skovgård, der derefter gik i arv til hendes søn Erik Lykke.
Mens Ellens barnebarn, Erik Eriksen Lykke ejede stedet, brændte det ned i 1541, men blev derefter genopført.


Erik Lykke Juniors søn Falk Lykke solgte det i 1619 til Dorothea Juul. Hun var enke efter Jørgen Kås og via hende kom herregården til hendes nevø kaptajn Hans Juul (død 1697). Han solgte den i 1648 til Just Høeg (død 1649).

På få år skiftede Skovgård derefter hænder adskillige gange, indtil den kom i Otto Kruses besiddelse (død 1699). Han ejede ligeså Fjellerup Østergård. De to gårde blev drevet som en enhed indtil 1789. (En anden kilde siger dog, at Skovgård blev nedbrudt i 1760 af ejeren Hans Mollerup). Herefter blev Skovgårde betegnelsen for den lille bebyggelse med oprindeligt 3 gårde.

I Nørager Kirke er lensmanden Erik Lykke begravet, og på prædikestolen fra 1576 ses to nu delvist bortskårne adelsmærker fra denne slægt.

Skovgårde Voldsted er i dag i privateje. Pleje af området foretages af Norddjurs Kommune.
(Kilden til ejerskabet er fortrinsvis Wikipedia og skal måske tages med et gran salt – sagde bibliotekaren :-)


Bevaringsværdigt sted
Selve voldanlægget er enestående i Danmark med sine ensidede hjørnefremspring, som sandsynligvis afspejler tidens nyeste våbenteknologi med krudt. Anlægget har en høj autenticitet og dets placering med omsluttende grav giver en høj integritet, så det samlet set har en høj bevaringsværdi, fremgår det af en tilstandsvurdering fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2016.

Jeg genbesøgte området sidste år på en dejlig efterårsdag og var positivt overraskede over, at området var så let tilgængeligt. Alle billeder er fra dette besøg, på nær det første - her er Cowi kilden. Stierne var fint plejede og man kunne tydeligt se ruinerne af voldstedet. Har I endnu ikke været der, så er det bestemt et anbefalelsesværdigt besøg.