Strandliv i Skovgårde året rundt
– før og nu
(Tine Rydahl, februar 2021)
Man kan ikke komme uden om at stranden og havet har stor betydning for os, der elsker Skovgårde. Uanset om man bor tæt på stranden eller længere bagved - hvor man til gengæld kan nyde dybden i udsigten ud over området og havet – eller man ikke har udsigt, så er det nok de færreste, der ikke en gang imellem tager til stranden.
I gamle dage var stranden og udsigten derimod noget, man i bogstavelig forstand vendte ryggen til. Gårdene lå placeret, så de lå i læ for vinden mest muligt og vinduerne vendte væk fra vandet.
I dag kan vi nærmest ikke få udsigt nok og udtrykket ”beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” fra ejendomsmæglerverdenen er blevet folkeeje.
Vinterliv
I denne Coronavinter (2020/21) har der da også været en sand folkevandring langs stranden, så man skulle tro, det var midt om sommeren. I det hele taget må man sige, at vi sommerhusejere kan føle os ekstra privilegerede i denne Coronatid. Når man ikke kan rejse, er det et dejligt afbræk at komme i sommerhus og selv om vinteren er der biler ved husene i langt højere grad end normalt. Det giver bl.a. ekstra omsætning hos fiskehandlerne i Fjellerup og Bønnerup.
Is så langt øjet rækker (februar 2020)
Ikke mindst da havet frøs til i februar 2021 og badebroen blev omdannet til et helt kunstværk, samlede det mange folk på stranden.
Bådebroen som kunstværk
Det er mange år siden, at der har været så meget vinter, men et billede fra Bjarne Daugaard (søn i familien Daugaard, der drev kiosk i Skovgårde), viser, at der for mange år siden også var isvinter i Skovgårde.
Bjarne Daugaards gamle billede af isvinter i Skovgårde
Bjarne kunne også fortælle om de store storme, der er skyld i, at den række "gryder", der var langs skrænten, nu næsten er borte. Bortset fra den, hvor der nu er bålplads ved siden af flagstangen.
Disse gryder og skrænter var ellers den perfekte legeplads for Skovgårdes drenge før i tiden. Både Bjarne Daugaard og Henning Vestergaard har fortalt om, hvordan de altid fik skæld ud, når de legede og gravede der. For det kunne være farligt og skrænterne kunne skride. Men det var jo den slags, som børn måtte finde på dengang, hvor de selv måtte sørge for ”underholdningen”.
Bjarne fortæller også om en fisker fra Rygård strand, der tilbage i 1921 kom ud for den værste storm på Djursland, der nogensinde var set. Den åd 75 meter af kysten, og fiskeren, der havde have ud mod havet, så næste morgen at der stod en skonnert ude i det, der før var en have, men som nu var væk.
Sommerliv
Skovgårde strand har aldrig været voldsomt overrendt om sommeren. Dels er der ikke så mange muligheder for parkering, dels er stranden i f.eks. Fjellerup mere kendt. Endelig er der mange uden adgang til sommerhus, der har glæde af det store rekreative område ved Rygård strand.
Men omkring fællestrapperne og fællesstierne ned til vandet kan der godt være pænt belagt om sommeren og det er dejligt med den fine, nye toiletbygning ved flagstangen – der om sommeren prydes af det blå flag, et tegn på den gode vandkvalitet.
Som tidligere beskrevet har der en kort overgang ligget et ishus ved stranden i Skovgårde. Det var i 1950erne, men det kunne ikke gå.
En sjov, gammel tegning af sommerlivet i Skovgårde, lavet af en bekendt af Peter Vinther
Jeg husker tydeligt fra min barndom og ungdom, da der kom store flokke af ”hippier” fra kollektiverne på Djursland ned på stranden. De kom i udslidte Folkevognsbrød og var klædt i farverige gevanter, som de smed, så de stod tilbage uden en trævl. Men det var i de frisindede 70ere, så det var der måske ikke så mange, der tog sig af. Topløshed var også meget mere brugt end i dag.
Et postkort fra stranden i Skovgårde, formentlig i 70erne. Dog ingen top- og bundløse badegæster...
Sidste sommer (2020) havde Museet i Grenå i øvrigt en fin udstilling om kollektiverne på Djursland. De første kollektiver i Danmark blev etableret her, fordi der var billige ejendomme til salg.
Johannes Sørensen, der også var strandfoged, på stranden i Skovgårde med sin traktor
Det var også i 1970erne, jeg stod på vandski i Skovgårde. Min far havde den lidt berømte speedbåd ”Hamilton jet”, som virkelig kunne ”sparke bagud”, så der kom fart på skiene.
Min far, Victor Rydahl Jørgensen med speedbåden, hvor der stod "Fiskars" og "Hamilton Jet" på
Vandski ser man sjældent mere, mens det nu er nye former for vandfartøjer, især kajakker, der bruges.
Mange har joller liggende i Skovgårde, og nogle bruger dem til at sætte garn, mens andre fisker med stang eller blot bruger bådene til at nyde en sejltur i. Vores indtryk er, at der ikke har været så mange fisk de senere år, men hvad siger andre om det?
Jeg har et enkelt billede fra stranden i Skovgårde fra "gamle dage", nærmere bestemt fra ca. 1947. Det er Bjarne Daugaard, der har dette skønne billede, hvor han sidder som helt lille dreng sammen med sin familie. Et skønt billede, der viser, at man allerede dengang var begyndt at bruge stranden til rekreative formål.
Dette skønne billede fra stranden i Skovgårde viser familien Daugaard, med Bjarne som helt lille længst til højre. Bemærk bademoden. Fra ca. 1947
Nu vi er ved Bjarne Daugaard og stranden, må jeg lige genfortælle historien om dengang en af gårdene i Skovgårde brændte og man slukkede ilden med havvand. Den lille Bjarne, kun ca. 4 år, kom senere på dagen ned til stranden med sin drilagtige storebror. Storebroren sagde ikke noget om flod og ebbe, som Bjarne ikke kendte til, men fik ham bildt ind, af forskellen skyldes alt det vand, man havde brugt til branden!
Sankt Hans
Stranden er også det perfekte sted til Sankthansbål og jeg har altid været lidt mismodig, når det ikke var muligt at være i Skovgårde til Sankt Hans. For mig er det ikke det samme at holde Sankt Hans i byen eller andre steder væk fra stranden.
Sankthansbål i Skovgårde
I mange år havde vi selv Sankthansbål på stranden, mens vi de senere år oftere deltager i fællesbål. Her er der to muligheder, eftersom vi har 2 grundejerforeninger. Så man kan blive helt skizofren, når man står og skal vælge mellem at gå til højre eller venstre! Vi hører til Skovgårde grundejerforening, men må sige, at vi ofte går til Nordvangvejens Sankthansbål, der faktisk er tættere på. Når man som os bor i bunden af Borgmestervangen, føler vi, vi hører til begge steder. Og heldigvis føler vi os også velkomne uanset, hvilken side, vi går til.
De seneste år er det jo blevet et krav, at man kun må brænde bål på selve Sankthansaften. Det er lidt en skam, for dels falder denne jo sjældent i en weekend, dels kan man ikke fordele bålene tidsmæssigt.
Badebroen
Baggrunden for broen var, at Nordvangs Grundejerforening fik en erstatning i forbindelse med kloakering, der berørte fællesarealet. Efter megen snak i bestyrelsen endte det med et spinkelt flertal for at etablere en sådan bro. Personligt tænkte jeg først: "Godt nok, hvad skal vi egentlig med sådan én, vi har da klaret os fint uden". Men som rigtigt mange andre må jeg sige, at jeg er blevet stærkt begejstret for broen, der heldigvis må bruges af alle. Det var en af betingelserne for, at Grundejerforeningen Nordvang fik penge fra en fond, så der var nok til broen, sammen med erstatningen.
Før i tiden var det som bekendt kiosken, der var samlingspunktet i Skovgårde, nu udfylder broen lidt af den samme funktion. Børn leger på den og fanger krabber, lystfiskere bruger den, det samme gør selvfølgelig de badende og så er der mange, der bare sidder der og hygger sig.
Da vores drenge var unge og håbede på at finde unge ”nymfer” i området, måtte de oftest traske helt til Fjellerup for at ”få bid”. I dag tænker jeg broen kan udfylde en rolle. Det kan i hvert fald ses viden om, hvis en flok unge slår sig ned på broen, så måske kan den på denne måde virke "tiltrækkende".
Fiskeri og dyreliv
I Fjellerup bedrev man fiskeri fra stranden, og det samme er foregået fra Rygaard strand før i tiden. Henning Vestergaard, som fortæller i en anden artikel, har berettet om sin bedstefar, der boede i Skovgårde og som ligeledes drev fiskeri fra stranden.
Jeg forsøger at fange til aftensmaden
Der er blevet observeret en del sælunger på stranden i år, desværre en del af dem døde. Ligesom der har været fokus på, at man endelig ikke må komme for tæt på de små, der sandsynligvis slet ikke er forladte, men blot hviler sig eller venter på, at deres mor kommer retur med føde.
Denne lille sæl fik kun et kort liv...
I havet ses sommetider marsvin, om end vi oftere har set disse f.eks. ved Gjerrild. Nogle gange én død en af slagsen på stranden i Skovgårde og så kan det komme til at lugte fælt. Men ofte er der behjælpsomme folk fra Grundejerforeningerne, der sørger for at få dem gravet ned.
Vores gamle hund Freja, som vi måtte sige farvel til i februar 2021. Men hun blev 15 1/2 år og har nydt strand- og vandlivet i Skovgårde i alle årene. Der er blevet hentet nogle pinde gennem tiden!
Jeg kan læse på Skovgårde Grundejerforenings facebookside, at der nu findes rav på stranden i Skovgårde, endda i større mængder. Det er sandelig nyt for mig! Nu har vi gået her i 50 år og sagt, at vil man finde rav, så er det ikke her, så skal man til Vesterhavet…
Jeg på islænderen Gramann på stranden i Skovgårde, ca. 1969
Skovgårde Rideklub på udflugt i 1980erne
Længsel efter forår og sommer
Samlet set er stranden i Skovgårde et særdeles stort attraktiv. Og her er bemærkelsesværdigt pænt og rent, synes jeg. Man ser stort set aldrig ilanddrevet affald og plastic, ligesom det er sjældent, man ser strandgæster, der ”glemmer” at rydde op efter sig. Det er en fornøjelse, ligesom det er en fornøjelse at opleve, når Skovgårde Grundejerforening kalder til arbejdsdag og der klippes og ordnes i området, herunder på stranden.
Ligeså er det imponerende, når Nordvangs Grundejerforening kalder folk af huse og broen skal på plads, når det er forår. Denne vinter prøvede man at lade en del af broen stå, ”for det bliver jo ikke rigtig vinter mere”. Det gjorde det så, men meget, broen tog heldigvis ikke skade.
Og vi kan glæde os over en meget fin strand med masser af fint sand. Nogle gange også lidt sten, men sjældent et problem. Vanddybden er også perfekt efter min smag, der er ikke så lavvandet som i Fjellerup eller i St. Sjørup. Det kan være rigeligt med tang visse steder, men man kan som regel finde områder, hvor det er godt at bade.
Og NU vi ser frem til et forår og en sommer, der ikke kun bliver Coronafri (eller på vej dertil…), men som også byder på et gensyn med sol, varme, bade- og sejlture, dasen på stranden, bål, nabosammenkomster og gæstebud, grill og kølig rosé i glassene, afslapning i havemøblerne, ture langs stranden og på den nye cykelsti til Fjellerup - og alt det andet, der hører forår og sommer til.
Solen står lavt
Og ikke mindst de vidunderlige solnedgange – de fås ikke bedre end her i Skovgårde! Det kan godt være, der er ulemper ved en nordvendt strand, men det har sandelig også fordele, når vi kan se solen gå ned i havet.
Solnedgang set fra vores hus
Og her en dramatisk én af slagsen
Har DU stof, der relaterer sig til strandlivet i Skovgårde, så sig endelig til!