Grundejerforeningen plejer hvert år forstranden, så den flotte natur bevares. Syd for Nordkystvejen er der i sommerhusområdet store, fredede arealer med en flot natur i det bakkede terræn. De mange stier overalt i den herlige natur appellerer også til en rask vandretur - måske med en frokost i det grønne.​

Tustrup gravene og andre fortidsminder

Tæt på Skovgårde ligger Tustrup gravene og andre fortidsminder. Stendysserne - et hedensk gravcenter ved Tustrup - ligger på et fladt plateau med 100 meters mellemrum, hvor der findes to dysser og en jættestue og et kulthus. Endvidere finder vi en oldtidsbro og marksten ved Sjelsbro samt en runesten  og gravhøj ved Rimsø Kirke.​

Og så er der langdyssen ved Stenvad, som var motiv for den gamle, nu udgåede, 50 kroner seddel, som mange har set, men her ses den i virkeligheden.​

Skovgård borgen

Skovgård borgen og de nye udgravninger (v. Sejr Jensen)

Klammerhøj hedder den banke, der ligger umiddelbart øst for de to ejendomme, hvor den tidligere Daugårds Kiosk lå. Stedets ejer Johannes Sørensen gjorde i år 2000 Kulturhistorisk Museum i Randers opmærksom på, at han under jordbehandlingen af Klammerhøj området stødte på store sten og meget tegl.

Museet begyndte en udgravning, og der blev fundet tomten af et større gårdanlæg med beboelsesbygning fra omkring 1600 - tallet. Endnu er udgravningen ikke færdiggjort, og derfor er datering og andre konklusioner ikke klarlagte. Der gisnes om, at gårdanlægget kan være avlsgården til den nærliggende Skovgård borg. For at få den endelige forklaring på Klammerhøj anlægget, skal man helt sikkert forsøge at udrede historien om Skovgård borgen.​

Borgen blev opført engang i 1400 - tallet på en borgbanke på 70x43 meter, og et stort, solidt trefløjet anlæg med hjørnetårne blev opført omgivet af voldgrave. Der har ikke været jordvolde omkring anlægget. Der har været indgang med bro og porttårn over voldgraven fra sydsiden. Selve bygningerne har været bygget af munkesten på et kraftigt kampestensfundament. Hovedfløjen mod vest på 49x7 meter og nordfløjen på 50x10 meter og sydfløjen på 42x7,5 meter. Borgen har været et godt tilflugtssted for mindre opstande, men egentlige krigshandlinger har den ikke været værnet mod, da kanoner let kunne skyde murene i grus.​

Man ved ikke så meget om Skovgård borgen, men den ejes af Hr. Jens Madsen (Munk) til Rygård (1501). Hans døtre Margrethe og Marine arver gården , men i 1511 overgår den til deres søster Ellen. Da gården brænder i 1541, er den ejet af Anna Kaas, hvis søn Erik Lykke d.y. (d. 1592) arver gården. Gården nævnes ikke som hovedgård efter Eriks Lykkes død. Men stedet handles flittigt. Kilderne fortæller, at Skovgård i 1662 var en bondegård med 23 tdr. hartkorn samt skov til 24 svins olden, og at den var under Fjellerup Østergård. Senere i begyndelsen af 1700 - tallet bliver den opdelt i 3 gårde. Måske bliver Skovgård borgen ikke genopbygget efter branden i 1541, men der bliver lavet en ny hovedbygning på Klammerhøj 300 meter mod øst, hvor arkæologerne nu graver.