Interview med Christian Staugaard Nielsen

Borgmestervangen 26

 

Skrevet af Tine Rydahl

”Entreprenør Christian Kjærgaard, der havde købt Dalgård, var en rigtig handelsmand. Han havde, da Skipperholmen brændte i 1952, også købt bl.a. hele Borgmestervangen. Han spurgte min far, Søren G. Nielsen, der var advokat og sognerådsformand i den daværende Vivild-Vejlby kommune, om han havde lyst til at kigge på jord ved vandet. Min far var vild med jord, så det var han med på. Min far valgte jordstykket hvor kilden er, for så kunne børnene lege der. Grunden følger mod vest kildens løb. 


Min far snakkede så med sin advokatkollega, C.A. Meilvang og denne købte i 1953 grunden mod øst, nr. 22. De to grunde var på hver ca. 1 tønde land.

Grunden som udflugtsmål

Der blev ikke bygget hus på vores grund i første omgang. Min far synes det var noget pjat, når vi boede tæt på, nemlig i Allingåbro. Frits Petersen i nr. 20 var den første der byggede hus på vejen, dernæst Meilvang. 


Grunden var et yndet udflugtsmål for vores familie. Alle vi 5 børn blev stoppet ind i bilen inkl. kammerater, så vi var sommetider 8 i bilen. Jeg var den yngste og lå i bagagerummet. Når vi nåede frem, blev øl og sodavand lagt ned i kilden til svaling - det var vores køleskab. 


Dengang var det en meget åben grund, og i min barndom var der stadig køer, der græssede på markerne ved siden af. Noget af det første min far gjorde, var at købe en masse træer og planter: 600 sitkagran, 200 birk, 100 eg, og 300 hybenroser, står der på den regning, som jeg har endnu. I dag betragter man jo hybenroser som en invasiv art, men dengang købte man dem. Det at kigge på havet blev ikke betragtet som noget særligt dengang, så det gjaldt om at få grunden plantet godt til.


Min far købte også træer mv til Meilvang, der dog ikke skulle have så mange som min far, ”kun” 90 røn, 140 hybenroser og 4 birk. Min far grinede af Meilvang og hans ”2- 3 træer, der stod og råbte på hinanden”.

Regningen på de træer og planter, som Søren G. Nielsen købte til de to grunde

Min far var vild med at plante, så han købte også noget skov på den anden side af vejen. Han entrerede med Hedeselskabet. Der var kun en lille klat skov i midten og ellers kun elendig sandjord.


I 1967 bliver ca. halvdelen af grunden solgt fra, for mine forældre brugte ikke hele grunden alligevel. Der blev 3000 kvm til Rydahl Jørgensen (nu nr. 24) og 2516 kvm til mine forældre.


Da vi børn var blevet store, lå vores grund tom hen og var helt tilgroet, det var i ca. 1970- 71.


Senere, da Lilian og jeg fik børn, og min storesøster Dorte og hendes mand Ernst, gjorde det samme, banede vi med le en lille sti ned til vandet, og fik lavet lysning på grunden. Men når vi kom her med vores små børn, var det upraktisk, at vi ikke havde vand, når børnene skulle skiftes.


Det første hus
I begyndelsen af 1980erne fik vi mulighed for at erhverve et hus, som havde fungeret som mandskabsbarak i et stenbrud i nærheden af Limfjorden. Idrætsforeningen i Vivild, hvor vi boede dengang, var på jagt efter et nyt klubhus og havde kigget på ”skurvognen”, som vi senere kaldte den. Men man mente, at det pågældende hus var for lille til formålet. Vi fik så muligheden for at købe det.

Det første hus, mens det stadig stod ved et stenbrud i Limfjorden

Vi havde ikke ret mange penge dengang, men kunne dog klare denne investering. Huset blev transporteret til Skovgårde på en blokvogn. Vi fik lavet fundament og lagt vand og strøm ind, det var ca. i 1982. Man kunne godt sove i huset, men der var for mange mus og edderkopper til vi havde lyst til det. Faktisk har vi kun sovet der én eneste gang. Det skulle bare have stået der ca. et års tid, men det blev så til hele 15 år! Terrassen blev lavet ca. 1984.

Der gøres klar til at fjerne det gamle hus

Så er der kun fundamentet tilbage

Det nye hus
Vores nuværende hus er fra 1997. Det første hus var blevet for ringe, man kunne ikke åbne vinduerne osv. Min søsters mand Ernst påtog sig at stå for det indvendige i det nye hus, og vi fik et tilbud på skelettet og det udvendige, plus køkken og bad. Dorte, Lilian og jeg og vores ene søn malede og den slags. Vi kunne på den måde få huset for ca. 300.000 kr i alt.

Det nye hus tager form

Huset er tegnet af en arkitekt, Erling Toft, der var ansat i Sønderhald kommune. Da arkitekten så grunden, sagde han, det var synd, der ikke var udsigt til vandet fra alle rummene, så vi fik lavet vinduer, så man kan se havet fra alle sider.

Det nye hus i 1997

I 2012 blev det aftalt, at Dorte og Ernst blev købt ud af huset, hvorefter de fik deres eget.

Her ses både Borgmestervangen nr 24 (det oprindelige hus her) og nr 26

I dag bruger vi huset meget og har kun 15 minutters kørsel fra vores hjem i Allingåbro. Vores ene søn har fået etableret et lille hus bagest på grunden, en tidligere militær mandskabspavillon, der også blev transporteret hertil. Vores anden søn har desuden købt hus på Nordvangsvej 11.