Storfiskeren – ”hvis jeg falder om på revlen, dør jeg lykkelig”
Interview med John Hyldgaard, Gyvelvej 3 (31.07.2023)
(Tine Rydahl)
John Hyldgaard har kun haft hus i Skovgårde siden 2019, men er hurtigt blevet en person, som mange kender. Dels pga. af hans mange opslag på Skovgårde grundejerforenings Facebookside, dels pga. sine mange interesser, som han gerne lader andre fra Skovgårde deltage i.
Johns historie er tænkt som den første af en række portrætter, jeg gerne vil lave om nulevende sommer- og helårsbeboere i Skovgårde. Jeg vil meget gerne have tilbagemeldinger: er der også interesse for den slags nutidige historier? Smid gerne en emoji og endnu bedre, også en kommentar.
Skovgårde i 3 - 25 - 40 år
John købte sit sommerhus på Gyvelvej 3 i 2019, men er faktisk kommet som lystfisker i Skovgårde gennem 40 år.
”Mens jeg boede i Randers, viste en kammerat mig Skovgårde og det var her, jeg fangede min hidtil største havørred”, fortæller John ikke uden stolthed.
Foto: John Hyldgaard
Og jeg har de sidste 25 år vidst, jeg skulle herud at bo, når jeg blev pensioneret. Men nu blev det så noget før.”
John er årgang 1959 og har tænkt sig at arbejde 2 ½ år mere. Han arbejder som bygningskonstruktør hos Fårup Betonindustri og tegner betonelementer til store byggerier rundt i landet.
Han har boet i Randers det meste af sit liv, herunder mange år i et hus på Markskellet. Huset har været til salg on and off i ca. 10 år, da han ikke har villet slå af prisen. En veninde gav ham så det råd at starte med at kigge efter noget, han gerne ville have – så kommer det nok helt af sig selv, spåede hun. Og det gjorde det. En måned efter var huset i Randers solgt og huset i Skovgårde købt.
Gyvelvej 3, 2023. Foto: Tine Rydahl
”Både Gyvelvej 1 og 3 var ejet af de samme og begge huse var renoverede. Jeg var inde og se nr. 1 først og nr. 3 bagefter, og faldt for nr. 3 med det samme. Det har jeg Ikke fortrudt en eneste dag”, kommer det tilfreds fra John.
Gyvelvej 3 er fra 1963, renoveret i perioden 2009 til 2012, men herefter gik der lang tid, før huset blev solgt. De tidligere ejere i perioden 2008 til 2019 var far og søn, Jørgen og Morten Saaby fra Allingåbro.
Tegning af nyeste tilbygning. Kilde: Norddjurs kommunes byggesagsarkiv
Skitse over den første tilbygning i 1967. Kilde: Norddjurs kommunes byggesagsarkiv
Den første kendte ejer var maskinarbejder Kurt Hermansen fra Lyngå, der havde huset fra 1967 til 2008. Udvidelserne af huset har skullet godkendes ift. fortidsmindebeskyttelseslinjen, da der er en del gravhøje i Gyvelvej området. Man skønnede, at det ikke var et problem med tilbygningerne.
Kort over fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Gyvelvej. Kilde: Norddjurs kommunes byggesagsarkiv
John bor nu i Skovgårde 8 måneder om året, og har en adresse i Randers i de sidste 4 måneder. Han bruger huset, som det var, da han overtog det, men har dog bygget en carport og installeret en varmepumpe.
Det bedste ved Skovgårde?
Det er ikke kun det gode fiskevand, der gør, at John elsker Skovgårde:
”Jeg føler en helt speciel ro herude og jeg føler mig hjemme. Når jeg kører fra arbejde, er det hver eneste dag som at skulle på ferie. Og at stå dernede ved/i vandet giver mig sindsro.
Foto: John Hyldgaard
Mens jeg kun kom her som lystfisker, så jeg kun området ude fra vandet og anede ikke der var så mange sommerhuse herude”, griner John.
Fiskeriet – havet er det bedste spisekammer
Gennem alle årene har John kun fisket med stang, men i år prøvede han for første gang med garn. Og det var umiddelbart en succes. Hhv. 39, 22 og 25 fladfisk de første tre gange. Han satte garnet godt langt ude, ca. 500 meter. Men efter et voldsomt blæsevejr i juni forsvandt fiskene, nærmest fuldstændigt.
Foto: John Hyldgaard
Dog er de her omkring starten af august ved at vende tilbage. Efter en del fangstløse ture på havet, kom der forleden en del fjæsinger og lidt fladfisk med ind.
Og i skrivende stund har John lige sendt dette dejlige billede – en havørred på knapt et par kilo, fanget d. 1.8. om aftenen. Så er fiskeheldet kommet tilbage igen!
Dagens fangst 1.8.23
Men det er faktisk ikke kun det at fange noget, der betyder noget for John. Bare at være ude med garn eller stang er en fornøjelse. ”Jeg kan ikke lade være med at fiske, selvom jeg intet fanger i en periode.
Og jeg er heldigvis selv meget glad for at spise fisk, faktisk får jeg fisk 4-5 gange om ugen. Og det er da sundt! Havet er det bedste spisekammer”, fastslår John.
Hjemmerøgede makreller. Foto: John Hyldgaard
”Nogle lystfiskere smider fangsten ud igen, og nogle kan slet ikke lide at spise fisk. Det ville da være uhyggeligt”, funderer han.
”Mange spørger, om jeg sælger fisk, men det gør jeg ikke! Det sælger de i Fjellerup, men jeg giver tit en pose fisk væk”.
Sæson for hornfisk.Foto: John Hyldgaard
John fisker på alle tider af året: ”Skovgårde er også en god vinter plads, engang fangede jeg en ørred på 3 ½ kilo 1. juledag.”
Der fiskes også i køligt vejr
Havørreder er ikke de ringeste at fange. ”Et år fangede jeg hele 96 havørreder, men tog kun 16 med hjem, de andre var for små. For nylig mistede jeg en kæmpe havørred, den ville havde ellers været min rekord. Og jeg så den”, pointerer John, ”så det er ikke bare en lystfiskerhistorie, at den VAR kæmpestor. Den stak af med hjulet, pludselig var den væk. Det viste sig den havde trukket så meget, at krogen var rettet helt ud!”
Ifølge John kan man ikke sige, at det vigtigste er at fange den fisk, man har på krogen. Selve fighten med fisken er lige så god, mener han.
Foto: John Hyldgaard
Han fisker mest ved Ravnsvej, som de mange andre lystfiskere, der kommer kørende hertil. ”Fiskevandet er godt helt hen til Fjellerup. Der er en god mørk strækning, der kan ses fra land og der går havørrederne. Den anden vej er det ikke så godt, dog fint nok hen til badebroen.
Jeg fisker fra en let aluminiumsbåd, som jeg selv kan skubbe ud på vogn. Båden vejer 70 kg uden motor. Motoren er på 6 HK, og jeg gav 20.000 kr for båden inkl den elmotor, der fulgte med.
Foto: John Hyldgaard
Foto: John Hyldgaard
Før køb af båden stod jeg altid ude på revlen, men nu sejler jeg nærmest hver gang. Jeg kunne stå i 8 timer, også på en februar dag. Det er kun farligt, hvis der er strøm, og det er der ikke herude. Så jeg har også mange gange stået alene. Sidste år, var der ganske vist en lystfisker, der druknede her i Skovgårde. Men faktisk druknede han ikke, han døde fordi han fik et hjertetilfælde, mens han fiskede.”
Jeg havde ikke spor forstand på garn, men en anden fisker lærte mig at bruge det og jeg lærte til gengæld ham at fange fisk iført waders og med fiskestang ude på revlen. Vi kendte ikke hinanden før, men lige siden har vi fisket sammen.
Foto: John Hyldgaard
Jeg har lært mig selv at udbene en hornfisk fuldstændigt. En ven opfordrede mig til at lave en Youtube video om dette og den er nu set over 2000 gange”.
Ikke af hornfisk, men sirligt klargjorte fileter. Foto: John Hyldgaard
Den bedste fangst jeg kan mindes, er nok den jeg kom i bladet ”Fisk og Fri” med. Neden for den tidligere FDM-campingplads, v. Ravnsvej er der to store sten ude i vandet. Der fangede jeg - i første kast! - en havørred på 4 kg. DEN var fin, den glemmer jeg ikke - også fordi min fiskekammerat dårligt nok var færdig med at pakke ud, da jeg hev ørreden i land. Som sagt har jeg mistet mange fisk, der var meget større, men denne var nok min største fangst.
John har mange fiskekammerater og man snakker sammen, når man står derude på revlen. Og hvis folk fra Skovgårde spørger, kommer de med på fisketur i båden, fortæller han.
Ravjagt om vinteren – et godt supplement
Ravet er fiskeriets modsætning. Rav finder man bedst på andre strækninger og på andre tidspunkter. ”Der er ingenting hen til Hegedal pga. for mange sten. Det skal være i Rygårde eller i Fjellerup.
Foto: John Hyldgaard
Jeg tager gerne folk med på ravtur og skriver på Facebook, når der er basis for en tur. Det skal være om vinteren, hvor vandet er koldt, og der er mest opdrift i vandet. En ravtur kan godt tage ca. 3 timer og foregår ofte Fra Fjellerup og halvvejs hen til Bønnerup.
Om sommeren kommer ravværkstedet sommetider udenfor. Foto: John Hyldgaard
Jeg bruger en ravlygte, der fungerer med UVlys. Man kan købe nogle billige i Netto, men så skal man kravle rundt på alle fire, for at komme tæt nok på. Min nyeste lygte kostede 2500 kr, men med den kan jeg se meget tydeligt. Det skal selvfølgeligt være mørkt. Før ravlygterne måtte man forlade sig på strøm, bølger, tidevand og søge i dagslys, så man kunne se efter ravet med det blotte øje.
John foran sine hjemmegjorte ravsmykker. Foto: Tine Rydahl
Det var tilfældigt, jeg kom i gang med at samle rav herude. Jeg fandt et stykke rav henne ved Rygårde, og så købte jeg en lygte og fortsatte. I dag laver jeg smykker og små træer af det rav, jeg finder.
De mindste stykker rav bruger John til at lave ravtræer af.
Et af Johns ravtræer. Foto: John Hyldgaard
Det var tilfældigt, jeg kom i gang med at samle rav herude. Jeg fandt et stykke rav henne ved Rygårde, og så købte jeg en lygte og fortsatte. I dag laver jeg smykker og små træer af det rav, jeg finder.
Jeg kan godt lide at være positiv omkring tingene, men før kunne jeg ikke lide blæst, det er ikke godt for fiskeriet. Da jeg fandt ud af at finde rav, kunne jeg pludselig se en fordel ved blæsevejr og at jeg kan gå og nusse med ravsmykker mv i dårligt vejr.
Et udvalg af de smykker, John har lavet af rav fra lokalområdet. Foto: Tine Rydahl
”Motion får jeg via lange gåture, om vinteren mest med ravlygten. En gang jeg var på en ravtur ved Fjellerup, var der en kort strækning på 2-300 meter, hvor jeg bare samlede store mængder af rav – det bare skyllede ind. Det glemmer jeg ikke!
Man kan også købe små glas med ravstykker i. Foto: John Hyldgaard
”Mit største fund var et stykke på 18 gram, men det blev senere skåret i stykker. 2 søskende skulle hver have et sæt øreringe, og så synes jeg, det var sjovt at begge sæt kom fra samme stykke rav.”
Øreringe og ørestikkere af rav. Foto: Tine Rydahl
Er vejret ikke til fiskeri, og John holder en pause med ravsyslerne, kan det hænde, han tegner et billede. Motivet er selvfølgelig – fisk…
Johns tegning. Foto: Tine Rydahl
Han har også lavet et smart ophæng til fiskestænger. Mange kender nok til stænger, der stilles i en bunke og lynhurtigt filtrer sammen. Det sker ikke her.
De fleste af fiskestængerne var i bilen, men stativet til dem ses her. Foto: Tine Rydahl
Droneflyvning og fotografering
Johns fritidsinteresser stopper ikke ved fiskeri og rav. Han går også mange ture med sit kamera - og så flyver han med drone.
Dronefoto: John Hyldgaard
Dronefoto: John Hyldgaard
”Foto har været en hobby siden jeg var helt ung. Droneflyvning er først kommet til for ca. 7 år siden. Jeg har et firma, Hyldgaards dronefoto, men det skulle jeg lave dengang for at få certifikat. Reglerne er blevet lempet siden jeg startede, men jeg er meget påpasselig med hvor jeg flyver, herunder ift. naboerne.
Dronefoto: John Hyldgaard
Man skal registrere hver gang, man flyver, men må selvfølgelig altid flyve over egen grund. Og der skal være min. 50 meter til personer. De må ikke kunne genkendes, medmindre de har givet lov.
”Jeg har lavet videoer over området, f.eks. oppe fra landevejen og fra Skovgårde fredningen”, fortæller John.
Dronefoto: John Hyldgaard
Både social og alene
”Det gik lynhurtigt med at få et netværk herude, og jeg er ellers ikke sådan én, der blander sig. Og jeg kan også lide stilheden herude om vinteren. Der er jo ikke lys i mange huse om vinteren, men jeg sætter pris på, man kan se stjernerne.
Når jeg er ude og samle rav, slukker jeg sommetider lygten – det er fantastisk. Går jeg der i mørket, helt alene i egne tanker, og en havfugl pludselig letter foran mg, slår hjertet lige et ekstra slag!
Foto: John Hyldgaard
Det er nok via mine Facebookopslag, jeg har lært de fleste at kende herude. Mange har i modsætning til mig boet her i rigtigt mange år. Men fælles for alle er, at det er et positivt folkefærd her i Skovgårde. Man kommer herud for at slappe af og være glade, i modsætning til i byens parcelhuskvarterer. Og det smitter!
Så jeg kan lide begge dele, både at være social og at være alene”, konstaterer John.
Her var fangsten en fjæsing
”Der er ikke noget jeg savner herude, eller som jeg kunne ønske mig anderledes.
Dagligvareindkøb foretager jeg på vej hertil fra arbejdet og så bruger jeg ellers de lokale butikker som Fjellerup Tømmerhandel og Hegedal Vildt”.
Naturen – egernunger i uglekassen
”Når jeg har været i Fjellerup, glæder jeg mig over at komme tilbage til Skovgårde. Her er stille og roligt, det nyder jeg.
John ynder at tage fotos af de mange fugle og dyr, han har i sin have. Foto: John Hyldgaard
Egernunger i uglekassen. Foto: John Hyldgaard.
”Og her er rigtigt mange dyr. Jeg har en uglekasse, der pludselig rummede helt andre beboere, nemlig et egern med unger. De piler rundt på hele grunden og jeg bliver helt glad i låget over dette syn. Jeg lægger også nødder ud til dem.
Egerne gemmer nødderne i Johns havekrukker. Foto: John Hyldgaard
Fugle er her også masser af, og på stranden har jeg to gange set rådyr. Desuden har jeg to år i træk set en odder, der svømmede i havet. Jeg tænker, den bor i et vandløb dernede”.
Foto: John Hyldgaard
”Falder jeg om på revlen, dør jeg lykkelig"
Selvom John kun har en kort historie som beboer i Skovgårde, er han som nævnt hurtigt blevet er kendt ansigt. ”Det er nok fordi, jeg er en gris til at lægge ting op på Facebook”, griner John. ”Jeg får da heldigvis også mange positive tilbagemeldinger. Og vist kun en enkelt gang en mere negativ.
Fangsten vises ofre frem. Foto: John Hyldgaard
”Jeg har tidligere været perfektionist med min have i Randers. Så meget, at naboerne inviterede deres gæster ind for at se min have. Nu vil jeg hellere bruge min fritid på at fiske, så nu er græsslåning, vinduespudsning og maling af huset noget jeg køber mig til. Jeg har givet mig selv den frihed, i hvert fald så længe, jeg er på arbejdsmarkedet”.
En fisketur er bedre end græsslåning, er John nået frem til. Foto: John Hyldgaard
Som ædru alkoholiker (John har ikke drukket alkohol i 9 ½ år) har Skovgårde også været med til at bevare hans sindsro. ”Jeg fik sat prop i i tide, og fik hjælp fra Minnesota kuren. Det at flytte herud har også været fantastisk ift. den problematik. Nu hjælper jeg også andre, der får alkoholproblemer”.
John er dermed helt åben om sit tidligere alkoholproblem. ”Men jeg får tit tilbudt en øl eller får en flaske vin af folk, der har været med på tur”, smiler han.
John kigger ud over sin grund og konkluderer: Tænk, jeg fandt den her plet – det er jeg så glad ved!”
Og tilføjer: ”Og skulle jeg falde om ude på revlen, dør jeg i hvert fald lykkelig”.