2_verdenskrig | skovgaarde

Skovgårde under 2. verdenskrig Kanonstillingerne i skoven

(Tine Rydahl)

Efterhånden kniber det - forståeligt nok - med øjenvidner fra Skovgårde under krigen. Faktisk er er jeg kun stødt på 2 personer, der har oplevet krigen i Skovgårde. Dels Sigrid Vestergaard, f. 1931, dels nu afdøde Bjarne Daugaard (f. 1936 og yngste søn fra Daugaard, der i mange år drev kiosk i Skovgårde (Nordkystvejen 61).

Begge har været børn under krigen, så igen forståeligt, hvis de ikke kan huske så meget.
For Sigrid kan det også knibe med hukommelsen, men i interviewet fra 2022 med hende står:
“Jeg kan huske da tyskerne kom”, erindrer Sigrid. ”De kom næsten ind i stuen til os. De ville ikke noget og lavede ikke spektakel. De boede ved Ruingården. Det var ikke noget, vi mærkede - at tyskerne var der. Men vi skulle have mørklægningsgardiner. Så gjorde vi jo bare det - vi gjorde hvad der blev sagt”.

Bjarne har selvom, han var yngre, flere erindringer fra krigen. Det var ham, der fortalte mig, at tyskerne annekterede ”Borgen”. Dette var en bygning, som oprindeligt var bygget som sommerhus allerede i 1930erne af en læge fra Allingåbro.
Huset var beliggende for enden af Havbakkevej og foran campingpladsen, i første række mod vandet.

Under krigen blev ”Borgen” til indkvarteringssted for den tyske kommandant. Bjarne fortalte, at hans far, Hans, kom godt ud af det med kommandanten og var heldig, fordi han ikke blev udkommanderet til at køre for tyskerne. Måske fordi han sad i sognerådet for Gjesing-Nørager.
”Det var værre med polakken, han blev beordret til det”, fortalte Bjarne. (”Polakken” kaldte man Martin, der på det tidspunkt ejede Dalgård (der nu er campingplads).

Bjarne har været ca. 9 år, da krigen var slut og tyskerne forlod Skovgårde. Måske derfor var han villig til at tro på den drabelige historie, han senere berettede for mig:
”Da tyskerne rejste hjem, gav de os den her pegepind”, fortalte Bjarne og viste mig en lang træpind, han stadig gemte på. ”Den har nr. 42, og det det tal har i øvrigt fulgt mig hele livet: hus nr. 42 telefonnr. 42, nr. 42 som soldat, sko str. 42, osv.”

Bjarne Daugaard viser rundt ved Kanonstillingerne. Kilde: Lokalarkivet i Vivild

”Når en kommandant skulle udstationeres, blev han forinden præsenteret for Hitler, som gav ham sådan en. Så den har Hitler rørt ved! Pinden blev brugt til at prikke i milten, når de torterede folk”. Bjarne tilføjede: ”Jeg ved ikke, om historien om pegepinden er rigtig, men jeg har fået den fortalt sådan”.
Det er den næppe, men som sagt, har den givetvis kunne få en 9-årig knægt til at spærre øjnene op.

Pegepinden med den makabre historie. Foto: Tine Rydahl

Bjarne kunne desuden huske, at hans far ikke måtte bruge markvejen. ”Men da det blev forår, havde han lært at snakke lidt udenlandsk, og kunne derfor få sagt, at det ikke kunne passe, at han skulle hele vejen udenom. Så fik han alligevel lov til at køre der.

Disse få glimt fra livet i Skovgårde illustrerer i mine øjne fint, at selvfølgelig var også dette område påvirket af tyskernes tilstedeværelse under krigen. Omvendt var det muligt at leve nogenlunde fredeligt side om side, måske netop fordi, det var et lille samfund.

Grenå Museum havde i perioden 2020-2021 en spændende udstilling om Djursland under krigen

Kanonstillingen

Men hvorfor skulle der bo en tysk kommandant i Skovgårde? Det er er oplagt at koble med etableringen af den Kanonstilling, der den dag i dag kan ses rester af i skoven syd for Nordkystvejen. Drejer man fra Nordkystvejen ad Skovgårdevej op mod Tustrup, går der allerede i det første sving en skovvej ind til venstre. Går man ind ad denne og fortsætter lige ud et godt stykke tid, ser man til venstre sporene efter mandskabsbarakkerne. Her ses 3 sokler med en beskyttende vold rundt om. Barakkerne var lavet af træ, med støbt gulv.

Derfra var der en løbegang op til selve kanonstillingen. I dag er området meget tilgroet og det kan være svært at komme op til kanonstillingerne fra mandskabsbarakkerne.
Det er nemmere, hvis man fra Nordkystvejen lige tv for Skovgårdevej, følger kanten af marken opad og i en bue til venstre. Her ses i dag stadig en del rester fra de ammunitionsbunkere, der var nedgravet.

Beskrivelse af Skovgårdestillingen på udstillingen på Grenå Museum 2020-2021. Her fremgår det, der også var 2 luftværnskanoner

Bjarne fortalte: ”Der lå 14 ammunitionsbunkere i 2 halvbuer. Allerede lige efter krigen var jeg inde i dem alle sammen, selvom mor skældte ud, der kunne jo være ammunition i dem. Vi fandt faktisk en stak bajonetter i den ene af dem!”, berettede Bjarne.

”Mange år efter gravede min datter og jeg en af dem ud, altså mens jeg stadig ejede arealet. De var fulde af konservesdåser. Sommerhusene havde ikke affaldsindsamling dengang, så meget affald er bare blevet smidt rundt omkring.

Der ligger også nogle stenbrokker, der er rester af tårnet, der også stod her. Det stod i skellet mellem min fars og naboens jord. Der var ikke et træ dengang, det var bar mark. Selve kanonerne stod længere ude, ikke så langt fra vejen.

Man havde anlagt stillingen her, så man kunne se op til Randers Fjord. Det var meningen, kanonen skulle nå helt op til fjorden”.

Englænderne tabte tre bomber her, som ikke gik af. Den ene landede på fars markvej. Bomberne skulle sandsynligvis have sprængt tyskerstillingerne I luften. Det var mærkeligt, at ingen af de tre gik af”, funderede Bjarne her mange år efter.

En tilsvarende engelsk bombe, der ikke detonerede. Her ved Udbyhøj.
Kilde: Lokalarkivet i Vivild

”Under krigen lå hele tyskerstillingen på min fars jord. Først i 1954 fik han udbetalt krigsskadeserstatning, men han var ved at dø af grin, da han så beløbet på 1400 kr. Men det blev aldrig til mere”, sluttede Bjarne Daugaard sin beretning fra krigen.

Arealet er i dag delvist ejet af Susanne og Ove Kjaer Christensen, der nu ejer Nordkystvejen 61, hvor Bjarne voksede op. Deres del er den nærmest vejen, altså den del, der rummer ammunitionsdepoterne.

Mandskabsbarakkerne ligger på jord, der i dag er ejet af Søren Staugaard Nielsen. Begge ejere har givet tilladelse til at evt. interesserede må snuse lidt rundt og se om de kan finde disse rester fra krigens tid.

Der eksisterer ikke billeder af Skovgårde-kanonstillingen. Her fra Havknuden ved Grenå. Kilde: udstilling på Grenå Museum 2020-2021

Hvornår blev kanonstillingen etableret?

Bjarne selv var ikke i tvivl: på en lydfil fra 2009, hvor Bjarne sammen med Eyvind Nielsen fra Lokalarkivet i Vivild, inspicerer kanonstillingen, hører man Bjarne fortælle, at tyskerne allerede kom til Skovgårde i 1939.

Han huskede nemlig, at tyskerne tog et billede, hvor begge Bjarnes storebrødre er med på. Billedet er taget, så man dels ser lidt af gården Skipperholmen tv, dels lidt af Daugårds gård th. Dette fotografi blev senere udgangspunktet for et maleri, udført af en mand ved navn Fallesen, der også havde sommerhus i Skovgårde - på Lyngbakken.

Maleriet, som Fallesen udførte efter et foto, som tyskerne tog i 1939. Foto: Tine Rydahl

Ifølge Bjarne har kanonstillingen været der under hele krigen. Og at man allerede i 1939 har været ude og inspicere, om det var et godt sted at etablere en sådan.

Fra udstilling på Grenå Museum om Djursland under krigen, 2020-2021. Her mapper med beskrivelse af de forskellige kanonstillinger

Men det er et faktum - kan jeg nu læse mig til - at disse østjyske kanonstillinger først blev etableret i krigens sidste del, nærmere bestemt i 1944. Men derfor kan det jo sagtens være, at tyskerne var i Skovgårde fra krigens start, som beskrevet af Bjarne Daugaard.

En af de eneste, der har skrevet om området, var Sejr Jensen, der har udgivet bogen: ”På kryds med Sejr. En Rougsø-krønike. Mærkeligt nok har Sejr Jensen ikke skrevet om Skovgårdes kanonstilling. På lydfilen med Bjarne Daugaard og Eyvind Nielsen fremgår det også, at ”Sejr ville ikke have noget med det at gøre”.

Hvorfor tyske kanonstillinger på østkysten?

Ser man mere generelt på kilder til tyskerstillingerne, er disse beskrevet flere steder. En af de bedste artikler, jeg fandt, er skrevet af Vilfred Friborg Hansen, der i øvrigt var borgmester i Syddjurs kommune frem til 2009. Den forklarer på bedste vis hvor slemt, det kunne have gået, hvis Djursland var blevet krigsskueplads i forbindelse med en allieret invasion fra østsiden af Jylland.

Da krigslykken vendte for Tyskland midt i 1940èrne, og de allierede tropper efter invasionen rykkede frem, vurderede den tyske generalstab, at der kunne være risiko for en landgang i Jylland.

Vestkysten mentes tilstrækkeligt beskyttet, men de svagt beskyttede indre farvande faldt i øjnene og det besluttedes derfor i 1944 at etablere et antal små kystbatterier.

Kort over nogle af de tyske kystbatterier under krigen. Kilde: Friborghansen.dk

Det er nok ellers en udbredt opfattelse, at den tyske værnemagt alene interesserede sig for at sikre sig mod landgang fra de allierede på den jyske vestkyst, og det er da også korrekt, at langt de fleste af de knap 2000 tyske bunkere blev bygget der.

Men tyskerne havde ikke helt overset ‘bagindgangen’ via den jyske østkyst, hvis de allierede krigsskibe ellers klarede turen gennem minefelterne i Skagerrak.

Derfor etablerede man en række kanonstillinger langs Østkysten. For Djurslands vedkommende blev der planlagt kystbatterier med hver fire kanoner i Udbyhøj, Skovgaarde/Fjellerup, Emmedsbo/Bønnerup Strand, Fornæs/Grenaa, Katholm, Sletterhage/Helgenæs og Hjelm.

Opstillingen af de første fem blev påbegyndt ultimo 1944, de to sidste i hhv. marts og april 1945. De første fem bestykkedes med 7,5 cm-kanoner, ombygget til marineudgave, de sidste to med 15 cmkanoner1 - senere dog nedgraderet til 10,5 cm-kanoner.

Dvs. Skovgårde-stillingen er fra sidst i 1944 og har bestået af 4 stk 7,5 cm kanoner.

Billedteksten lyder: ”Kanonerne på billedet stammer sandsynligvis fra tysk lejr i Hjedsbæk Plantage, men det er samme type som antages at være opstillet ved Knarmou. Det er 75 mm-kanoner i marineudgave - max. rækkevidde på 7.680 meter. Kanonerne var oprindeligt panserværnskanoner (75 mm PAK 40M), udviklet i starten af 2. verdenskrig.

Kilde: https://dokkedal.net/da-krigen-kom/

Da omtalte batteri ved Knarnou nævnes sammen med Skovgaarde, kan man antage, at kanonerne i Skovgårde har set ud lige sådan.

Ved Sletterhage Fyr er der informationstavler, der beskriver denne stilling: ”Der skulle oplagres 1.000 stk. ammunition til hver kanon. Til selve kanonstillingerne kom vandværk, elværk (generator), to projektører, ildlederbunker, ammunitionsbunker, løbegrave og mandskabsbarakker – besætningen var beregnet til 134 mand, efter nedgraderingen til 10,5 cm dog ”kun” 96 mand.”

Det er uklart, hvordan Kanonstillingen i Skovgårde har været bemandet, men da kanonerne her var mindre end ved den ved Sletterhage, må man antage, bemandingen også har været det. Men der har alligevel været tale om en hel del mandskab, der har været udstationeret her.

Efter krigen

Umiddelbart efter befrielsen – i 1946, nedsatte Krigsministeriet og Marineministeriet en kommission, som skulle besigtige kystbefæstningen i Danmark, i alt 79 batterier. Skovgaarde har nr 52:

Nr. 52

Dansk Bet.: Skovgaarde.
Tysk Bet.: Fjellerup.
Tysk Organisation: 3/523 M A A.

Beliggenhed:

Batteriet ligger ved Kysten ved Skovgaarde ca. 7,5 km Vest for Fjel1erup.

Artilleri:

4 Stk. 7,5 cm P a K paa aaben Brisk
Kanonerne demonteret.
Skytset Interesse.
Batteriet foreslaas nedlagt og Arealet frigivet.

Kilde: https://bunkermuseumhanstholm.dk/viden-om/kystbatterier/dansk-kommissionsrapport-1946/

Mandskabsbarakkerne blev flyttet til Hevringlejren. I 1945-46 fungerede Hevringlejren som en flygtningelejr for tyske familier. Herefter blev den nedlagt, og en ny lejr blev bygget i det åbne landskab ved Hevringholm skov i 1947.

De første flygtninge ankommer til Hevringlejren d. 2.6.1945. Lejrchefen tæller og registrerer. Kilde: Udstilling om Djursland under krigen, Grenå Museum, 2020-21