Interview med Arne Munk Jensen
tidl. Borgmestervangen 6
(Tine Rydahl - 10.02 og 25.07.2023)
Gensyn med et ansigt fra ungdomstiden
En sommerdag i 2021 mødte jeg Arne på stranden. Eller rettere, vores hunde mødte hinanden og legede sammen. For Arne og jeg genkendte ikke hinanden, selvom vi – ganske vist for mange år siden – var del af den samme gruppe af unge, hvis forældre havde sommerhus i Skovgårde.
Senere på sommeren fik jeg lavet en legeaftale med samme hund, Valde, hvis ”mor”, Kirsten Vartman Sell, har sommerhus på Svinget 18. Vi snakkede om, at jeg havde sommerhus på Borgmestervangen, hvortil Kirsten svarede: ”det var også der, Arnes forældre havde hus”. Så begyndte det at dæmre for mig. ”Kender du Arne?!”, spurgte jeg. ”Ja da, han sidder lige herinde i stuen!” Det viser sig, Arne er kæreste med Kirsten og det var derfor, han gik tur på stranden med Valde.
Så måtte jeg selvfølgelig have en aftale om et interview med Arne, hvis forældre byggede hus på Borgmestervangen 6. Endda et af de første i området. Og selvom huset ikke længere er i familien eje, har Arne en hel masse super spændende billeder og minder fra de første år herude, ligesom han kunne hjælpe min dårlige hukommelse på vej, når talen faldt på vores fælles ungdomstid herude.
Borgmestervangen 6 i dag
Det blev et muntert og informativt møde, der også bragte lys over en del af de andre tidlige huse på Borgmestervangen og deromkring, idet Arnes far heldigvis tog en masse billeder, hvor de nærliggende huse også kan ses. Mere om disse huse i en senere artikel.
Ruth og Henning Munk Jensen bygger på Borgmestervangen 6
Arnes forældre, Henning og Ruth, købte grunden på Borgmestervangen 6 i 1954, samme år Arne blev født. Han har desuden en storesøster, Lilian, født 1950, samt en 6 år yngre lillebror, Flemming. Faren var VVS-mand, moren arbejdede i en del år ved Mødrehjælpen i Randers.
Ruth og Henning Munk Jensen i sommerhuset i sidste halvdel af 1950erne
Det var ostehandler Frandsen fra Randers, der var årsag til at familien Munk Jensen købte grund i Skovgårde. Frandsen og Arnes far kendte hinanden fra modstandsarbejde under krigen (noget som Arnes far ellers aldrig omtalte). Så da Frandsen havde købt grund på Borgmestervangen 1, gav han sin ven et tip om at der var andre grunde at få i Skovgårde. Arne mener, deres hus var det 9., der blev bygget i hele området, i ca. 1955. Arnes Far hjalp forinden Frandsen med at bygge dennes hus.
Så skal der bygges på Borgmestervangen 6. Ostehandler Frandsens hus, Borgmestervangen 1, ses i baggrunden. Arne og hans mor Ruth i forgrunden
Af billeder fremgår det, at familien boede i telt, mens de byggede sommerhuset, der var lavet af jernbanesveller.
Dette skønne billede viser, at der blev passet på bilerne dengang – her har onklens bil nærmest fået egen garage!
Der slappes af i teltet efter arbejde med at bygge sommerhus. 2 af Arnes onkler
Alle byggematerialer (sveller, tagplader og andet) blev erhvervet for 2400 kr i alt. Vel at mærke inkl køb af grunden!
Arnes storesøster Lilian foran nogle af jernbanesvellerne
Så blev hele familien – på begge sider - trommet sammen og man gik i gang med at støbe og bygge. En onkel var murer og Arnes mors brødre deltog også.
Der støbes sokkel
Husbyggeriet er i gang
Og her skråt nedefra. Nr.2 ses i baggrunden tv
Pause under byggearbejdet. Arnes storesøster th
Huset begynder at tage form. Her set ned mod vandet
”Nybyggerne”
Grunden var skrånende, så huset blev støbt ind i skrænten, naturligvis med håndblandet beton. Derfor kunne man lige så godt lave en garage, dog ikke til bil, for en sådan fik familien først senere.
Brædderne udenpå huset blev tjæret. Og der blev lavet en dør på siden, med trappe foran.
Arnes bedstefar tjærer huset, stående på en hjemmelavet stige
Arne husker af gode grunde ikke de allerførste år, men kan huske tilbage til ca. 1960.
Arne med sin mor i et af sommerhusets køjerum
Arne med sin mor ved skrænten ned mor stranden
”Rejsen til Skovgårde”
Familien Munk Jensen boede på Mariagervej i Randers og når de skulle til Skovgårde, gik de først ned til Østervold, hvorfra de tog rutebilen. Det var før Nordkystvejens etablering, så man kørte bagom, ad Gl. Fjellerupvej, og stod af ved den nu nedlagte minkfarm. Turen herud tog sin tid, da rutebilen stoppede i mange byer undervejs: bl.a. Allingåbro, Fløjstrup, Gjesing, Nørager og Tustrup.
Rigtigt mange har fortalt om, hvordan de kom til Skovgårde med rutebilen – og her er den
1-2 gange om året – indtil familien fik bil - kørte Arnes onkel ud til sommerhuset med konserves, sengetøj mv.
Arne beretter: ”Familien var herude næsten hver weekend. Desuden var min mor og vi børn herude hele skolesommerferien, mens far kom herud i sine 2 sommerferieuger”.
Henning og Ruth Munk Jensen nyder sommervejret
Borgmestervangen 6, set fra østsiden. Th ses nr. 8
”Det var dengang man fra skolen kunne få en togbillet, som man kunne bruge i sommerferien. Og jeg skulle hvert år lige høre, om jeg kunne få til en busbillet til Skovgårde – men svaret var altid et nej…”
”Der var meget stille og fredeligt herude dengang. Og vi havde ingen strøm, der var petroleumslamper og vand hentede vi i kælderen”.
Som Arne husker det, blev Magda spurgt om hun ville have mælk med retur til sommerhusejerne, efter mejeriet havde hentet mælken om morgenen rundt omkring på gårdene. Det blev starten på kiosken, der også begyndte at handle med morgenbrød, senere sukker og mel osv. (Læs mere om kioskens historie i artiklen Handelsliv i Skovgårde)
Arne i sommerhuset på skødet af sin far, ca.1960
”Min storesøster og jeg fulgtes ad, når vi om sommeren gik op efter mælk hos Magda. Vi skulle selv have de hvide mælkeflasker med, og vi skændtes om, hvem der skulle bære. Vi kunne også købe tykmæk, der smagte supergodt! ”
Arne husker også, at Daugaards (Magda og hendes mand) havde ca. 7 køer, som blev trukket ud i en kæde hver morgen, og blev tøjret på marken overfor - ikke noget med hegn. Om aftenen blev de hentet hjem igen og blev malket”.
Arnes lillebror Flemming foran sommerhuset, ca.1964
Som bl.a. Anni Lauritzen (Berberisvej 8) også har fortalt, hjalp Arne også Johannes med at samle hø på det senere fællesområde nede ved vandet. Det var inden Johannes fik traktor, men havde heste. Arne husker han sad oven i læsset og kørte hjem til Johannes og Fredes gård.
”Hestene gik altid hen til køkkendøren, så kom brødrenes mor ud med 2 humpler rugbrød til dem, og så gik de selv ind i stalden”. (Læs mere om Johannes og Frede i artiklerne Interview med Bjarne Daugaard og Johannes Sørensen)
”Det var før Nordkystvejen, der kom i 1967. Det var en stor dag, da vejen kom!”
Arne (th) tjener en skilling ved at pudse bil, sammen med kammeraten Frank Berg Sørensen, slut 1960erne
Senere, da Arne havde lært at drikke øl mv, husker han ritualet, når han skulle op til kiosken efter rundstykker: ”Min lillebror og jeg var først lige inde omkring ”Fru Pe´sen”, som vi kaldte hende. Det var enken i Skipperholmen nr. 1, - huset der hed TakOle. Så spurgte vi, om hun skulle have rundstykker med.
Oppe ved kiosken fik vi lige en Guldtuborg (!), og når vi kom tilbage til Fru Pe´sen, stod der 3 Gammel dansk på kanten af terrassen…
Respekt for havet
Ostehandler Frandsens havde købt en stor træbåd, som Arnes familie fik, da Frandsens solgte deres hus i Skovgårde. ”Min far og Frandsen roede den hjem fra Bønnerup, hvor den var blevet bygget. Det var en fladbundet pram, der ikke kunne kæntre”, erindrer Arne.
Men alligevel lærte han og hans søskende at være forsigtige.
Frandsens træbåd, som Munk Jensen overtog. Frandsen ror
Arne og faren, Henning Munk. Hvem kvinden er, vides ikke
”Min far var en Forsigtigper og vi fik altid indskærpet, at var der hvide toppe på vandet, så var der lukket – ikke noget med at sejle ud. Det skulle nærmest være helt fladt vand, før vi fik lov”.
Jeg nævner det måske skyldtes den drukneulykke, der skete i slutningen af 1960erne og som Arne også kan huske. Den kan givetvis være en del af forklaringen på farens forsigtighed. (Drukneulykken beskrives særskilt i en senere artikel).
Den forliste båd bjerges
En meget stolt Arne får lov at styre båden
Arne har desuden billeder fra en episode fra slutningen af 1960erne - en episode, han husker godt: ”Der kom en båd drivende, og mændene fra området samledes på stranden og diskuterede, hvad de skulle gøre. Det endte med at nogen gik derud og fik den bjerget”.
På den tid var der også begyndt at komme tyske turister i Skovgårde. ”De smed sig bare på en luftmadras”, husker Arne, ”og var ikke vant til vand, men heldigvis var mange gode til at svømme. Engang kom nogle tyskere i nød, da de var sejlet ud. Min far sejlede ud til dem i naboens båd, der havde motor. ”Så er det ind”, kommanderede han, ”men han skældte dem ikke ud”.
”Jeg husker også, vi har siddet inde i stuen og set skumsprøjt slå op over skrænten. Det var vildt!”
Vinter i Skovgårde
Ombygning i 1976
I 1976 blev der bygget til huset, hvilket Arne var med til. Huset blev nærmest dobbelt så stort (plus 32 kvm) og tilbygningen blev pga. reglerne om afstand til skel lavet, så der kom et ”hak” på huset. Desuden blev indgangsdøren blev lavet om.
På et tidspunkt fik huset en terrasse ovenpå, her under opførelsen. Terrassen blev revet ned igen, da der skulle bygges til huset
Der blev desuden lagt vand og strøm ind. Indtil da havde familien ingen vand om vinteren, men de havde en pumpe i kælderen, som naboerne i nr. 4 også nød godt af. Arne husker tydeligt, hvor grundigt hans far lukkede af til vinteren.
Billede fra start 1970erne, med den færdige terrasse ovenpå og inden tilbygningen
Billede fra midten af 1970erne. Terrassen er revet ned og der gøres klar til tilbygning
Fælles ungdomstid i Skovgårde
Ingen af os kan huske helt hvornår, men det har været i starten af 1970erne at Arne og jeg (Tine) så noget til hinanden i Skovgårde. Jeg husker desuden Søren Madsen (tidl. Gyvelvej 18) og Aage Kjølner (Nordvangsvej 36), mens Arne nævner navne som Ivan Byrgesen (tidl. Svinget 27, også omtalt i interview med Per Konggaard), Jacob Pelch, Lars Hansson og Ole Berg Sørensen (”Toppen”, Lyngbakken 5). Søren og Lars lever ikke i dag.
De fleste af ovennævnte kendte Arne fra Skovgårde, enkelte fra Randers. Da de blev lidt ældre, var kiosken blevet udbygget. De sad tit deroppe og snakkede – det var lidt før, de begyndte at drikke øl. De tog også til Fjellerup, og enten gik de derhen eller cyklede, men senere var det på knallert.
”Jeg har også været til teltbal”, bekræfter Arne, da jeg nævner denne årlige begivenhed som årets højdepunkt. ”Det var noget med masser af piger og også lidt sprut. I starten ikke rigtigt med alkohol, for det måtte vi ikke, og mor var ekspert i at opsnuse det. ”NÅÅÅH”! sagde hun meget bestemt, når hun kunne regne ud, vi havde drukket”.
Arne mindes, hvordan hans forældres kontakter i Skovgårde holdt ved, mens vi unge blev splittet. Uddannelse og flytning til andre byer bevirkede at vi hver især fik andre venner og mistede kontakten.
Men Arne mødtes dog alligevel af og til med nogle af vennerne fra de unge dage herude: ”Så blev der badet og spillet kort – det holdt ved til vi hver især fik faste parforhold. Det var sjove tider!”, husker han.
Fest i huset, der nu har fået tilbygning på, ca.1977
Voksenliv i Skovgårde – nu på Svinget
Venskabet med naboens datter Kisser og hendes mand Poul varede ved endnu længere. ”Også i 1990erne hyggede vi os meget med dem - vi fik altid fisk og bajere og vi badede, også midt om natten”.
”Min mor beholdt huset efter min far døde i 1981 og vi kunne sagtens finde ud af at være derude sammen med hende. Hun nød meget at være herude og boede her hele sommeren, så længe hun magtede at tage bussen herud. Vi børn købte ind for hende, ellers cyklede hun til Fjellerup og brugte også kiosken.
”Jeg har også holdt sommerferie derude sammen med min daværende kone og vores børn. Jeg husker bl.a. en sommer, hvor vi havde fået et flaskelam af vores dagplejer, og det tog vi med i sommerhus. Men når det brægede kl 7 om morgenen, vækkede det Poul inde ved siden af og så råbte han: ”Så giv den da for helvede noget mælk!”.
Borgmestervangen 6 en vinterdag
Da Arnes mor døde, blev huset på Borgmestervangen 6 i 2002 solgt til Henrik Elbrønd og Margrethe Skovgaard Larsen. Jeg (Tine) har besøgt Margrethe i huset, som jeg godt kunne kende, selvom der var gået mange år.
Arne savner ind i mellem huset på Borgmestervangen, men heldigvis færdes han nu igen i Skovgårde, blot med udgangspunkt i Svinget.